mandag den 6. maj 2013

Lidt havestemning


Så fik jeg lige limet lidt flere kopper og tallerkener sammen ;) De hænger i drivhuset, med mos i. Jeg synes de er søde.... de er ikke mere end 6 cm i diameter, kopperne altså. Så rigtige små mokka-kopper.


En lidt større kop, er blevet limet på en gammel messing væglampe. Der kan også gro noget i - jeg har dog ikke nået at putte noget i endnu.


Og det sidste jeg har nået på den front, er en kageopsats. Men da jeg ikke lige har tid til at bage, så står den lige i drivhuset ;)

Den består af fad, kagetallerkener i to størrelser - og som mellemrum er brugt nogen gamle metal snapseglas.


Beklager det dårlige mobilfoto herover. Men eeeendelig fik jeg fingrene i nogen pallerammer! Så nu er der langt an til 3 højbede. Jeg ved ikke helt om de skal stå sådan her. Jeg går og flytter lidt på dem.

De står lige nu ½ meter fra hækken... og måske det er for tæt. Og måske de heller ikke skal stå på skrå. Solen står op på den anden side af huset... kommer langs den venstre side af huset, hvor bogstaverne står og går så ned bag træerne og hækken i baggrunden på billedet.

Har du nogen indspark på det punkt, så lytter jeg gerne :)


Chilierne elsker at være på dagsvisit i drivhuset :) De strutter af sundhed. Se bare denne smukke Mik Shack chili! Den er så tæt og kompakt og ikke ret høj.


Se bare hvor forskellige de ser ud ovenfra ;) Denne forgrener sig helt vildt og har små blade, modsat den ovenfor.


Og så er der lige højdespringeren - min høje citronchili :) Der er laangt mellem bladene og de er store. Jeg elsker at gå og følge forskellene i planterne og ikke mindst deres blomster. Nogen blomster er store og andre bitte bitte små. Dem piller jeg dog af de fleste planter endnu, så de kan koncentrere sig om at vokse, frem for at sætte frugt. Kun chinenserne får lov at beholde blomsterne, da de fleste naturligt falder af i starten :)


Hmm synes ellers lige himlen her til spisetid, lignede starten på regnbyger... men næææ :) Mine tønder er ellers ved at være heeelt tomme, så jeg kunne virkelig godt bruge et par ordentlige skyller!

Baaaare sådan lige et par aftenskyller... det ville passe fint ind ;) Og så må nattetemperaturen godt snart få det sidste nyk opad. Selvom vi skriver maj, er nattetemperaturen stadig nede og snuse til 3 grader om natten. Det er ikke godt nok, kære vejrguder!




6 kommentarer:

  1. Hej
    Dine chillier ser rigtigt godt ud, dem jeg har sået er bare bitte små endnu, men det var også en desperart handling fordi de ikke havde overlevet vinteren.

    jeg ville nok have mere end en halv meter til hækken, det lyder lidt trælst når den skal klippes, og det giver jo også en del skygge på dine planter. men jeg kender jo ikke din have, så måske er det fint.

    ihh hvor jeg også håber på regn, det ville være SÅ godt nu, det er alt for tørt.

    Er dine bogstaver ved at skifte farve? de ser mørkere ud på billedet. Jeg er ret spændt på dem.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  2. Hej Marianne, Tak :) Jeg såede også 1. februar, så de har lidt tid på bagen nu.
    Ja det skulle også være pga. hækklipningen de skulle lidt længere ud. SOm de står nu, er de i fuld sol fra kl 9, hvor huset ellers skygger for dem. Og så er der fuld sol, indtil omkring eller lidt over spisetid om aftenen. Så solmæssigt tror jeg det er godt.

    Jeg har smurt bogstaverne med sådan noget mossnask..... men det gror ikke rigtigt ;) JEg tror det er alt alt for tørt ude. Så nu ser jeg det an når regnen kommer ;)

    SvarSlet
  3. jeg krydser fingrene for dit mossnask, jeg tror det kunne blive så fint :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes ikke rigtigt det gror derude ;) Men jeg har hørt man kan købe Mos-Sporer... måske det er vejen frem? Jøsses, som om der ikke var mos nok på min matrikel ;)

      Slet
  4. Ellers kunne du måske prøve at tage noget nos og binde på over alle bogstaverne og se om det så vil gro.
    Spørgsmålet er måske også hvilken slags mos der gror på bogstaver.
    Held og lykke med det
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  5. Ellers kunne du måske prøve at tage noget nos og binde på over alle bogstaverne og se om det så vil gro.
    Spørgsmålet er måske også hvilken slags mos der gror på bogstaver.
    Held og lykke med det
    Kh
    Marianne

    SvarSlet