søndag den 11. september 2011

GOSH


I dag, var ellers en dag hvor jeg burde have smidt benene op og sat en god film på. Men vejret var så godt og græsplænen nåede snart højder, der grænsede sig til muligheden om at slå hø på den !! Så ikke flere overspringshandlinger her.... plæneklipperen måtte ud af skurets mørke indre og arbejde lidt.

Puuuuha sikke en omgang. Jeg bander hver gang, jeg lader græsset blive så højt. Selvom jeg samtidig, i år, har undskyldt mig med at vejret bestemt ikke har været særligt klippe-venligt. Men når man skal være ærlig, og det skal man jo, så handler det vist mest om at udsætte tingene, til det ikke går mere.

Så idag, var der ikke ret mange undskyldninger der ligesom virkede. Så op og igang. Og for at det ikke skal være løgn, så hev jeg de allersidste ressourcer frem og gik også igang med bedene. Altså du ved, de der runde og aflange anlagte stykker med jord, hvori det er meningen der skulle være ukrudtsfrit og fyldt med skønne planter. Bortset fra, at her hos mig er de HELT tomme, næsten, bortset fra et par hostaer og en pæn stor mængde ukontrolerbart ukrudt. Ukrudt der ikke rigtigt er højt og til at tage fat i... men nok til at det ser frygteligt og meget uplejet ud.

Så ned på knæ med sig og så bare igang med klør fem og en spand. Og nu kan man se den sorte muld.... eller skulle jeg måske sige, den stenede sandblandede jord, HELT uden antydningen af ukrudt. Men alt i alt, ser haven faktisk helt præsentabel ud nu! :) Dejlig følelse.

Og jeg griner lidt ved mig selv, ved tanken om at jeg eeeendelig ikke måtte plante en masse nye planter, i foråret, da jeg flyttede hertil. For så ville de helt sikkert dø eller i hvert fald have det svært. Og jeg skulle helt sikkert rende og vande heeeele tiden. Ja jeg skulle jo nærmest bo i haven, med haveslangen i hånden, hele tiden. Og hvad bød sommeren så på? I hvert fald ikke spor af tørke, eller noget der bare minder derom. Tværtimod, har jeg indtil flere gange, haft noget der lignede en syndflod i haven. Så jeg kunne vist snildt have plantet alt det jeg orkede i foråret. Så havde jeg måske ikke behøvet pille så meget ukrudt nu. Okay, det er måske ønsketænkning.... men der havde nok ikke sket noget ved det.

Men nu kan jeg så sætte mig ned, og glæde mig over at det er gjort. At jeg så helt sikkert klynker og skælder ud på mig selv og den halve verden imorgen - fordi jeg absolut skulle ordne både det for lange græs og de grønne ukrudtsbefængte bede, på een og samme dag... det snakker vi så ikke om.

Nanna har haft travlt med diverse afleveringer og lektier, så har derfor nærmest boet ved spisebordet idag. Kun afledt af en pause, da hun lige så en lækker lysstråle og måtte tage et nyt selvportræt.... det glæder hendes mor, at hun ikke helt har glemt lysten til at knipse endnu. Jeg huggede så hendes foto, og bearbejdede det lidt, som jeg synes det passede til det :)

Men nu vil hende den blåøjede (men bestemt ikke naive) og jeg, finde os noget aftensmad, der er os vel undt. Og en pause til Nanna, midt i en matematik aflevering.... mon hun kan løsrives?

tirsdag den 2. august 2011

Sød idé


Jeg synes lige jeg ville reklamere lidt for min mors søde idé ! Hun har, på stolperne af sin nye pergola, hamret nogen søm i og hængt nogen gamle patentflasker op :) Seee lige hvor søde de ser ud med havens blomster i.

Min mor praler ellers ikke med at være kreativ... men jeg synes nu tit hun sætter sit lys under en skæppe. For er der nogen der kan trylle med blomsterdekorationer, eller sangskjulere eller fx en have... så er det altså min mor :)

Men ingen tvivl om, at jeg lige nu er meget hooked på at finde nogen mælkeflasker. Dem på foto er nemlig nogen jeg "smed ud" fordi jeg ikke mente jeg fik brug for dem. Og se lige min mor være vaks og snuppe dem, inden de røg HELT ud ;)

søndag den 24. juli 2011

Regn regn regn


Regn regn og atter regn .... Mon vi får lov at få noget varmt og solrigt vejr, inden det igen bliver efterår? :) Jeg håber det virkelig. For ellers bliver mine batterier godt nok noget flade, inden året er omme.

Det eneste gode, jeg kan finde på ved regn, for tiden.... det skulle da være at det giver nogen gode fotos. Der er i hvert fald riiig mulighed for dråbe-fotos. Alt er vådt og lyset er dæmpet af de grå skyer.


Selv planterne har da vist fået nok vand nu, ikke? Og mine tomater og bønner mangler snart noget varme og noget solskin... så jeg kan få en god høst :) Jeg tror aldrig, at jeg i juli måned, har set så små tomatplanter før.

De er ikke så særligt høje endnu og har vel 5-6 blomster hver. Og endnu ikke tegn på en lille grøn tomat. Men mon ikke det snart kommer? Det kan da ikke passe andet....

Og jeg har glædet mig sådan til tomater af egen avl.... så det skal bare lykkes.



 
Se bare... der ER bønner og der ER blomster i tomaten. Så mangler vi bare at det går liiiidt bedre :) For der er ikke meget sjov i at sidde og spise 10 bønner i alt, til to mand. Eller bare kigge på tomatplanterne og tænke på lækre bruchetta... når den ikke får spyttet nogen tomater ud ;) Så krydser vi altså lige fingre for en formidabel sensommer ikke?

tirsdag den 7. juni 2011

Grøn bølge


De snakker om grøn bølge i radioen idag. Godt nok er det noget helt andet de snakker om... Og glas handler ikke ret meget om at vinde 2 minutters kørsel igennem en by. Men jeg har vist en grøn "bølge" lige nu.

Ude på glasværkstedet, har der været godt gang i glasskæreren. Jeg har fået lavet nogen skilte, til at stikke i jorden udenfor. Så jeg kan huske hvad de forskellige bønner, hosta'er osv. hedder :) Altzheimer light? Naaaah husker bare ikke så godt ;) Og så synes jeg jo også det pyntede lidt.

Og samtidig fik jeg brugt en del resteglas, i forskellige ukorrante størrelser. Samtidig fik jeg lavet et par fade i bladfacon. En lidt sjov asymetrisk form, som lige kaldte på det grønne frits !



Formen er faldet i min smag og der er en blå version i ovnen lige nu. Sammen med et KÆMPE glashus til haven. Jeg er ved at lave to glashuse, der skal stå udenfor. Det største hus er ca 90 cm høj.



Kun ovnen, satte en begrænsning for hvor store de blev. For ovnen er kun godt 90 cm bred og jeg kunne snildt have lavet husene større ;) Men okay, som det er nu, kan de ikke engang være i ovnen på een gang. Så sidste side af huset skal i næste brænding!

Men til slut skulle de gerne samles og stilles op udendørs :) Tror på det nok skal gøre sig godt i solskin.

mandag den 30. maj 2011

Babylons hængende haver


Aaaj måske ikke lige Babylons, men så i hvert fald mine hængende tomater ;) Upside down, groende tomater. Jeg har set det før med andre planter, men ellers havde jeg ikke før set det gjort med tomater. Men nu skal det testes på min terrasse. Eftersom jeg har 12 planter at teste med, gør det ikke så meget hvis det ikke giver så stort et udbytte.

Her følger en DIY, hvis nu nogen af jer også har lyst at prøve ;)



Tag en 2 L sodavandsflaske. Skær bunden af.... du kan næsten se den har en lille støbesamling. Der har jeg skåret. Ødelæg ikke nogen af de to dele, for begge skal bruges :)



Tag den afskårne bund og put den omvendt ind i flasken. Tag en hultang eller lignende og klip 4 huller, igennem begge dele. Disse huller skal bruges til at hænge flasken op i, når den er færdig :) Så har du andre måder at hænge den op, så gør du det :)



Tag nu din bund og lav små huller. Jeg har brugt en stoppenål, som jeg har varmet op over et stearinlys. Hullerne skal ikke være ret store. Disse skal bruges til at vande planten igennem. Og som regnopsamler. Så bliver planten vandet stille og roligt.



Da flasken er gennemsigtig, skal denne males. Mest for at give skygge til rødderne inde i flasken :) Men så gør det jo ikke noget, at de så samtidig bliver kønnere at se på vel? ;) Jeg har bare malet med en akrylmaling.



Klip nogen cirkler af gamle grydesvampe. Lav en slids og et lille hul i midten. Disse skal bruges til at putte rundtom stænglen af tomaten, nede ved udgangen af flasken, så jorden ikke løber ud :)



SÅ er du klar til at putte planterne ind i flaskerne :) sørg for at have jord og et lille ark papir klar.



Tag nu det lille ark papir og vikl det forsigtigt rundt om bladene på tomatplanten. Og lemp nu forsigtigt det hele ned i flasken og lad papiret føre planten igennem mundingen på flasken. Hold nu fast i flasken, mens pege og tommelfinger holder fast (forsigtigt) om stilken på planten. Fyld så jord i fra den tykke ende :)
På med bunden, som du kan vande igennem.



Sådan her... :) Tag nu dit lille stykke grydesvamp og put meget forsigtigt op i mundingen på flasken, rundt om stilken på planten, sådan at jorden ikke ryger ud.

Færdig ! Og så håber jeg du har held med din hængende have :) Vældig god idé til små haver og balkoner!



søndag den 29. maj 2011

Omplantning


SÅ fik jeg fat i nogen blomsterpinde :) Så idag gik det store udfiltrings-arbejde igang! Tolv bønneplanter havde valgt at gruppekramme, inden jeg fik dem plantet ud..... Og jeg kan hilse at sige, at de ikke er så lette at skille ad endda. For deres stængler har nærmest modhagere og de er samtidig sarte. Så to ender blev bukket, desværre. Så nu håber jeg de klarer den alligevel.

I hvert fald står de nu, to sorter, fordelt i to potter :) Så nu må solen godt komme og hjælpe lidt til grolysten.



Skønne ser de ud og jeg håber på stort udbytte og en masse grønt virvar af grene :)

Samtidig fik jeg så lige delt alle de små tomatplanter der stod og mængede sig med hinanden i alt for små potter. Og eeeeh jeg tror at jeg enten skal leve af tomater, eller forære nogen planter væk. For hele 12 planter blev det til ;)



Jeg tror jeg gik ud fra, da jeg såede alle frøene, at jeg nok var så elendig til det med at så planter fra bunden af, at de fleste nok alligevel ville gå til. Men eeeh det var så ikke lige tilfældet. I hvert fald kommer jeg næppe til at mangle tomater i år ;)

Chili planterne går til gengæld langsoooomt. Kun Omnicolor'en har for alvor stukket næsen frem. De to andre er enten sparsomt befolket i potten eller ikke eksisterende endnu.



Men mon ikke de dukker op en dag :) Det håber jeg. For jeg kunne godt tænke mig chili nok til både at spise af og sylte af.

Nå, ikke mere havesnak for nu ;)

lørdag den 28. maj 2011

Det regner deroppe


"Det regner deroppe på vorses tage... " Sådan synger Bamse. Og sådan kunne jeg også synge idag ;) Bortset fra at det ikke kun "regnede" på taget. Jeg har en svag fornemmelse af at jeg skal have kigget på nogen tagrender ;) Een ting er en rensning, men det svage buk der er i min, resulterer altså i en syndflod ud på terrassen når det regner pænt meget!


SÅ disse tre spande du ser på billedet, blev fyldt på under to minutter!!! Men okay, det gav lidt gratis vande-vand. Og det der ligger i spandende nu, underminerer da ikke terrassen. Men som det nok anes på billedet, er der en SØ der hvor spandende står! ;)


Men vand skal der jo til og så må jeg se at få kigget på de tagrender ;)



Og når det nu har regnet lidt af, synes jeg godt solen må komme igen :) Jeg har nemlig nogen bønner der er vokset en DEL siden sidst ;) Og da jeg har haft lidt svært ved at finde nogen lange blomsterpinde eller bambuspinde, har de eeeeehhh valgt at komme hinanden lidt ved og flette fingre!!! ;)


Gad vide om det bliver muligt at skille dem ad igen, eller om jeg må bide i det sure æble og have TOLV planter i samme kumme udenfor ;) Det var nu ellers slet ikke meningen!

torsdag den 26. maj 2011

Soldyrkning


Vi har jo hørt i mange år, at overdreven soldyrkning kan være farligt. Mon det er det der er sket for Mulle her? I hvert fald ligger han på ryggen, med de store gravelapper lige i vejret, let uglet pels og halen hængende slapt ned. Den eneste positive ting, ved det, er at jeg måske ikke skal sprede nye store støvskyer, hver gang jeg klipper græs og kører ind i een af hans ind- eller udgange ;)



Men samtidig synes jeg jo det er lidt synd for det lille skind. Det kan ikke have været en sjov skæbne, at komme om på ryggen, med en lille buttede mave i vejret og måske ikke kunne komme op igen? Ja hvem ved hvad der skete den skæbnesvangre time?



Igår var en dag der var fyldt godt op :) Først til tandlægen, som kunne sige nul huller og dygtiiiiig ;) Og så med venner ud og handle og hygge. Så jeg fik købt mig nogen lavendler til terrassen. Bare 3 krukker med en sommerfugle lavendel.... tror jeg nok de hedder.

Jeg er helt skør med lavendel og duften af dem. De skal stå i det lille smalle jordstykke for enden af terrassen. Så jeg kan trække nogen sommerfugle til og nyde duften :) Ved du om der er stor duftforskel på diverse lavendler? For så kunne jeg jo mixe rækken med et par stykker af en anden art.



Jeg synes dog at disse lavendler er smukke, med den lille dusk for oven. Og om det er den dusk der gør at de hedder noget med sommerfugl, ved jeg ikke. Eller om det er fordi de trækker sommerfugle til....

Samtidig fik jeg lige købt en plantesæk, til de mange tomatplanter der myldrer op, i min vindueskarm!! GOSH enten kommer jeg til at leve af tomater, eller også må jeg se at få afsat nogen planter. ;) Hvor store mon de skal være før jeg kan plante dem udenfor?

Mine stangbønner er nu 60 cm høje og har lavet en voldsom fletning, i vinduet. Mon jeg nogensinde får dem delt igen? De skulle ellers fordeles i to potter udenfor ;) Sådan går det når man ikke kunne finde blomsterpinde nogen steder og lod tiden gå.

onsdag den 18. maj 2011

Jeg VED det godt


Jeg VED det godt, vi trænger til vand. Men kunne det ikke regne om natten? Og så høj solskin og lækkert terrassevejr om dagen? ;) Det stemmer jeg for!!

At sidde på terrassen og suge noget varme og solskin, er da lige hvad man trænger til. Spise i haven. Sidde i haven. Nyde duftene og de flotte spiræahække.... DET kunne jeg altså godt bruge nu :)

I stedet minder haven en lille smule om en efterårsdag, med blæst, for få varmegrader og for meget tøj !! Kom nu kære sol, vind dog den kamp, ikk´? :)

En anden kamp, der skal vindes, er kampen mod myrer!!! En lille hær fandt igår vej igennem ... hold nu fast... Stikkontakten ved mit køkkenbord. Pludselig myldrede en mindre hær ud: "Eet - to, et - to, et - to !" På rad og række marcherede de rundt i cirkler og overvejede hvor de skulle slå deres lejr ned!!! Alt imens jeg bombarderede dem fra min front, med hhv. fluesmækker, hvidløg, kanel, eddike og alle de andre husmorråd, i mangel af det rette skyts.

Nu har tropperne trukket sig tilbage. Om de så ser sig slået, eller er igang med at planlægge næste angreb, vides ikke med sikkerhed. Men hvis de lige gir mig tid til at opgradere mit eget våbenarsenal, så kan de bare komme an, kan de!!!

Og hvis i har nogen gode råd derude, modtager jeg gerne. Jeg kan sige at meget er prøvet. Myrelokkedåser af de sorte slags. Kanel, eddike, hvidløg, sukker iblandet natron. Men lige meget hvad jeg disker op med, kravler de respektløst rundt i det og er hamrende ligeglade ;) Mon der findes cyborg-myrer, der er udviklet til at modstå husmorråd???

Tilgengæld fangede jeg en flot farvet bille, ude på stakittet idag. Hvilken race den tilhører har jeg intet forstand på, men dens blå farve, gjorde den ikke just usynlig :)



Se lige en flot farve den flasher her. Og alt efter lyset chancerer den fra sort til blå. :) tænk at sådan en lille bille har fået så smukke farver.



Nå, men nu kalder pligterne. Vasketøjet ordner ikke sig selv, desværre.... og jeg skal også se om jeg kan grave cyklen frem og bevæge mig ned i byen. Mangler både det ene og det andet :)

tirsdag den 10. maj 2011

Fuld fart på


Bønnerne jeg såede har fuuuld fart på :) Igår da jeg kiggede til dem, kunne man kun lige ane lidt grønt nede i jorden. Så overraskelsen var lidt stor da jeg kiggede til dem idag. BAFF sagde det lige og jorden er nærmest skudt til side.... og en masse bønner stikker nu næsen op over jorden.

Men nu står jeg så og mangler nogen bambusstænger, inden jeg smider dem udendørs i deres krukker. Anyone?? Har i en bambus busk stående? :)



Dagen idag bød også på en tur på glasværkstedet. Så nu har jeg fået mine sommerfugle med hjem og de hænger allerede på terrassen :) Og 3 nye ligger i ovnen, til næste gang.

Jeg elsker de der bobler altså!! Der er så meget spil i det. Og den dybblå farve er lækker.



Og endelig blev min skål også færdig :) Det er ikke hver gang der er nok til at fylde en ovn, på en given temperatur. Men nu var der nok.

Jeg elsker den lethed der er i den skål og det spil lyset laver i den. Jeg var ellers lidt spændt på dette projekt, om det ville virke, men det ser ud til at gå fint :) Det skal prøves igen... og næste gang med lidt mindre varme, så man bedre kan se strukturen af alle de små stænger det er lavet af.



Så dagen har været en dag med fuld fart på, både for bønnerne og mig :) Dejligt!

fredag den 6. maj 2011

Syrener


Uhhmm som det dufter i stuen idag :) Jeg kom liiiige til at plukke en buket her nede i byen, hvor der står et vildt hegn. Jeg tror nok syrenen er en af de dufte jeg er mest vild med ... og sørme også udseendet af dem ;)

Så nu nyder jeg bare synet af de skønne lilla farver, der står og pynter på mit bord. Og duften fylder hele stuen og køkkenet.



Sådan en buket slår bare enhver dyrt indkøbt buket!! :)

Egentlig havde jeg besluttet at lave IKKE en sk*d idag... men kom så til at kigge ud på min terrasse, hvor der piblede op med duske af ukrudt her og der. Og jeg siger det bare.. det der med ukrudt imellem fliser er bare noget en vis herre har skabt... umuligt at plukke op, svært at kradse op og små rødder bliver stædigt siddende i revnerne, hvor de klamrer sig fast til deres lille mørke hul... bare for at stikke næsen op igen inden længe.



Men jeg vandt kampen, så godt som man nu kan,med ukrudt mellem fliser! Og da det var overstået og fliserne fejet, ommøblerede jeg lidt derude. Havemøblerne blev flyttet hen midt for terrassen, så man bedre kan komme ud af terrassedøren.

Havebordet fik en skrubbetur, så den igen er ren og pæn. Det regn og blæst den anden dag, var bare noget der svinede voldsomt.



Men nu ser det så også ud på en måde, så jeg kan sidde der ude uden at få tics, af alt det grønne der bor mellem fliserne og griner af mig ;)

Faktisk fik jeg også lige ryddet alle bede for ukrudt! :) Er du vimmer hvor har har jeg været sådan lidt "bonderøv"'s agtig idag.... Mangler bare en køkkenhave! (Og nej, det skal jeg ikke have!)

Kun een ting mangler, eller faktisk er det to.... Den ene er at den ukrudtsmark, der gør det ud for græsplæne, trænger til en overhaling af de større! Om det så er en totalt omlægning, eller om det er at sprede noget ukrudtsforskrækker ud, ved jeg ikke endnu ;)

Og den anden er PLANTER i haven. Men bliver så belært af "gartneren" (min mor), om at det ikke er årstid til at plante fine buske.... Hvorfor er haver sådan en videnskab?? ;)

Men okay okay, så kan jeg da forsætte lidt med mit sommersjal..... får ikke strikket så meget for tiden.... I wonder why!

søndag den 1. maj 2011

Pindgrisen


Se lige hvem der lige var på visit i haven :) Det sødeste lille pindsvin. Og den turde godt at jeg nussede den i panden....

Jeg synes de er så søde og dejlige. Ikke at jeg ved en masse om pindsvin, men i hvert fald er den velkommen her hos mig. Jeg skulle bare liiige ud og se hvad der raslede sådan omme bag hegnet.... og så var det bare en lille besøgende.



lørdag den 30. april 2011

Jeg glæder mig til


Jeg gik en tur ned og knipsede mine forældres Japanske Kirsebær idag. Det er med at være på pletten mens den er smuk, for en storm eller nogen dage med kulde, gør meget ved at fjerne denne skønhed.

Men i år nåede jeg det ;) og jeg kan simpelthen næsten ikke stoppe med at fotografere igen. OG det er det jeg glæder mig til.... at min have er lige så seværdig.



Kan du ikke også næsten dufte den? Dens duft er helt vidunderlig... og hvis man står rigtigt i vindretningen, indhyldes man totalt i den lette søde duft fra træet. Jeg ville ønske jeg kunne putte det på flaske ;)



Jeg overvejer om det er SÅDAN een der skal stå i min have :) Den her er godt nok efterhånden 5 meter høj og det er måske lidt vildt i en rækkehus-have... men omvendt, når den er SÅ stor, bor jeg måske ikke her mere? ;)



Dens eneste ulempe er at den er smuk i så kort tid ;) Jeg drømmer måske om noget der blomstrer lææææænge!



Mors have er også fyldt med de smukkeste Rododendron. Dem er jeg også helt skudt i .... men de kræver så et surbundsbed og det magter jeg ikke helt.



Og så har hun den smukkeste Stjernemagnolie :) SÅDAN een vil jeg helt sikkert gerne have i min have!! Sådan een har jeg villet have siden jeg nærmest flyttede hjemmefra.



Og så har hun noget, der gemmer sig inde under buskene... noget som jeg virkelig gerne vil have. Små dobbelte Anemoner. Og jeg er så heldig hun har lovet mig nogen af dem. Så håber jeg de vil gro hos mig.

Imorgen har jeg hørt, at vejret skulle være knap så varmt. Helt underligt, for jeg har næsten boet på terrassen, her på det sidste. Og jeg har aldrig haft så brun en kulør som i år. Så mere sol tak... når planterne lige er blevet vandet lidt, for det trænger de til :)

tirsdag den 26. april 2011

Haven og glasværkstedet


Jeg kom liiiiige til at købe to keramikfugle idag :) Jeg er ellers ikke vild med at fylde haven med figurer. Men disse små grønne fugle kunne jeg ikke stå for... De er almuegrøne med blomster præget i leret i en lys farve :)
Jeg synes de pynter. Og samtidig fik jeg lige puttet de 4 hosta i jorden, som jeg havde fået at mor. To stk under træet her og to stk langs gavlen. Så mangler resten bare ;)



Men så er det jo godt at spireahækken, kan sørge for blomsterne, når der nu intet er i haven :) Jeg er spændt på at se hele hækken springe ud. Det bliver simpelthen en næsten 2 meter høj mur af hvide blomster ;)



Og så var jeg da lige et smut på glasværkstedet idag :) Efter en længere påskeferie var det tiltrængt ! Da jeg længe har manglet noget til fødselsdagsbordet, blev der idag kreeret to stk flag. Til morskab for visse personer, som ikke mente JEG måtte flage med splitflag... Men helt ærligt, lidt royal har man da lov at være ;)

De skal monteres på en lodret rustfri stålpind, som står i en fod. De er omtrent 15 til 20 cm høje.



Og da mine naboer nok vil sætte stor pris på, at jeg ikke anskaffer mig et større hønsehold, har jeg istedet lavet mine egne havehøns idag. De er beregnet til at stikke i jorden, i pottene udenfor og er ca 25 cm høje :) Bare sådan lidt for sjov og til at pynte lidt. Jeg synes glas gør sig vildt godt udenfor, så solen rigtigt kan få lov at spille i det.



Det blev i første omgang, til en grøn og to hvide/gennemsigtige høns :) nu må vi se hvordan de bliver, når de kommer ud af ovnen, om der skal laves flere!

I hvert fald var det godt at komme afsted idag og jeg har stornydt det.