onsdag den 15. maj 2013

Bulder og brag


Så blev drivhuset fyldt permanent :) Ikke mere slæben frem og tilbage! Det ser nemlig ud til at DMI lover nattetemperaturer der ikke styrtdykker så voldsomt mere. I hvert fald vist ikke mere end at en flok bloklys kan klare skærene.

Og idag fik vi da en ordentlig omgang regn! Jeg skal love for at det pludselig trak op med mørke regntunge skyer, der kunne sende mand og mus .. kat, indendøre.
Aldrig så snart var vi rykket ind, så stod himmel og jord i et. Det lynede og buldrede som var det betalt for det! Og regnen faldt i store tunge dråber... jeg kan hilse at sige at alle 3 tønder, en murerbalje og en flok spande, alle er bredfulde nu ;)


Sidstnævnte bliver stillet frem, når der er udsigt til tung regn. For så har vi nemlig vandfald fra tagrenden. Den er skæv og der vælter altid ud med vand på terrassen. Egentlig er det ret træls, for hele terrassen sejler i 2-4 cm vand når der sker. Men på den anden side, så får jeg samlet en masse vand ;)

Men engang når jeg får besøg af en stærk mand, så skal de rendejern bukkes på plads ;)

Lige nu, har jeg da i det mindste vand nok for nogen uger!


For sådan et lunt drivhus kræver sit vand :) Chilierne gror støt og roligt og det samme gør tomaterne :) Jeg har også sået en hel masse krydderurter... de er liiidt langsommere på vej, men på vej er de!

Jeg så også lige at i hvert fald EN ananas kirsebær er spiret... men mon ikke de andre snart følger efter? Dem er jeg i hvert fald super spændt på.

Og så har jeg fået stillet mine pallerammer på fliser rundt i kanten, så de ikke rådner væk. Så nu mangler jeg bare noget jord!! Jeg har ikke råd til at gå ud og købe en masse sække jord, så nu må jeg på jagt.... evt. hos de kommunale genbrugspladser. Der er da vist noget med at de laver en masse kompost?!

For så skal der nemlig snart gang i køkkenhaven, med salat, gulerødder og andet godt :) Uhh jeg glæder mig!

1 kommentar:

  1. Herligt med en gang regn :)

    Du skal ikke fylde ren kommunekompost i dine rammer - det vil være alt for stærkt at dyrke i... I nogle kommuner kan man hente muldjord, hvis man har en trailer, og det vil være betydeligt bedre at dyrke i.

    Du kan også gøre, som jeg gjorde med mine højbede - i starten bare løsne jorden grundigt i bunden, fylde 5-10 cm kommunekompost på og dyrke i den. Og efterfylde med 5-10 cm kommunekompost hver år, så de bliver fyldt op efterhånden. Det er ikke alle mine, der er fyldt op endnu, men det kommer stille og roligt.

    SvarSlet