torsdag den 2. maj 2013

Lidt havepynt og chilisnak



Igår fik jeg endelig gjort noget ved de mokkakopper, jeg fik købt på loppemarkedet for længe siden.

De har stået i min stue og mindet mig om at komme igang ;) Men igår var jeg forbi hos min far og kigge i hans gemmere. Og heldigvis stod der noget jernrør, noget rustent jern og nogen store skiver.

Så der blev svejset små skiver fast på et stykke rustent jern.... som så kunne stikkes ned i et stykke jernrør.


















På den måde kan jeg nemlig løfte de pålimede kopper op og tømme dem for vand og fuglefrø, uden at skulle hive jernrørene op af jorden også.


Det ser lidt kedeligt ud hos kopperne lige nu, fordi bedet er tomt. Men det kommer. Hosta er ved at titte op og det samme er mine kantlobelia. Men jeg mangler HELT sikkert noget i de bed.

Jeg er ude og lede efter store flotte Allium løg... den der hedder Giganteum og lignende. Men også andre stauder, planter og buske skal finde vej...


Nu der var gang i svejseapparatet, blev der også lavet et stativ til mine bogstaver :) Det ene E væltede i vinters og knækkede i to dele. Derfor blev et nyt E lavet og nu er de bundet fast til stativet bagved.

Vi svejsede faktisk et gigantisk E sammen, af rustne jernstænger. De er så blevet banket godt langt ned i jorden og bogstaverne læner sig så op af ryggen på E'et.

Så én af dagene, skal de endelig pensles med en mos-opløsning, så de faktisk kan blive lige så grønne, som ordet siger!


Hver dag bærer jeg ca 50 planter ud i drivhuset - bare for at bære dem tilbage igen om aftenen ;) Men det er om at udnytte solen og varmen. Men natten følger så absolut ikke trop endnu. I nat var er kun 0 grader i drivhuset!! Det er til at få kuk i kysen over.... planterne fylder godt inde i stuen og de trænger virkelig til en ompotning. Rødder titter ud af samtlige potter og de fleste af dem, skal faktisk have meget mere plads.... andre kan godt få lov at gå igang med blomstringen nu.

Lige nu står de alle i 3½ L potter, der lige passer med, at man kan tage én i hver hånd ud i drivhuset og retur. Men potter jeg dem om, kan jeg kun bære én af gangen. Dvs. efter ompotning skal jeg så måske gå 40 (!!!) gange frem og tilbage mellem hus og drivhus, to gange om dagen. KOM SÅ SOMMER, for huuulen da! ;)

Se bare foto herover... min højeste og min laveste ;) De er sået samme dato... men to forskellige sorter. Det er så sjovt at følge de forskellige sorter og se hvor vilde forskellene er. Nogen lave og kraftige, andre tynde og høje... andre igen forgrener sig som en busk og har bitte små blade ;)


Og så er der lige den der jeg går og venter så spændt på ;) Bhut Orange Copenhagen - en fin orange DANSK chili, der er stææærk! Jeg er én af dem der er med til at test-så den i år... så der kan hittes ud af om dens gener er stærke. Indtil videre ser den sund og fin og kraftig ud....

4 kommentarer:

  1. hihihi sikke en fin ide med de kopper... skal der så plantes ting i dem.. er det til fuglefrø.. eller måske fuglebad til de små?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina :) Jeg vil plante noget i en af dem... og i de to andre skal nemlig være fuglefrø og vand. Jeg er ikke sikker på fugle er modige nok til at bruge dem, men om ikke andet, så planter jeg i alle 3 senere ;)

      Slet
  2. Hej, fandt lige din blok :)
    Jeg har holdt mit drivhus frostfrit med bloklys hele vinteren, så de kan nok også holde dine chilli varme hvis du bliver træt af at slæbe :)

    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke kunnet få lys til at give nok endnu :) Det kan liiiige hæve det et par grader, men ikke ret meget mere synes jeg.
      Jeg må bare være tålmodig lidt længere tid... og så er det jo gratis fitness! ;)

      Slet