mandag den 30. april 2012

Havehygge og oprydning

Afslapning under den grønne, efter god indsats
Idag stod der græsklipning på skemaet. Men for at komme til det, måtte jeg rydde op i skuret! Puha en omgang siger jeg bare. En mus har haft et brag af en fest derude her i vinter. Der var seriøst fuglefrø og pottemuld overalt. Blandet med alt hvad den ellers kunne finde af skruer, søm, ledninger og andet "godt" ;)

Er du vimmer en oprydning det krævede og sikke en flittig lille fætter. Alle kurve og kasser indeholdt små (læs store) lagre af især fuglefrø. Jeg havde en stor sæk solsikkefrø stående og den var tom.. Og fordelt i HELE skuret.

Men jeg nåede frem til plæneklipperen og fik endda et ryddeligt skur oveni hatten :)

En lille smule pap og en lille stak flasker ;)
Og som i kan se, har jeg i hvert fald ikke et pænt skur og måske heller ikke det største oprydningsgen!

Så nu skal jeg også ud og låne en trailer og et smut på losseplads og ud med flasker! Næsten pinligt...

Så nu er det overstået for idag, da containerpladsen er lukket. Så jeg har nu en undskyldning for at smide mig på sofaen og skrive til jer ;) meget belejliget.

Alt i denne post er lavet på iPad... Lige fra fotos til tekst. Nu er jeg spændt på at se hvordan det ser ud, når jeg trykker på uploadknappen.

Og så kommer lige et par tillægsfotos, af musens værk!

Musen havde tømt en sæk frø og bygget rede
Selv i 1.5 m højde, var der lagre i kurve og kasser.




onsdag den 4. april 2012

Det kan godt være at

Potter ved fordøren

Det kan godt være at temperaturen ikke sniger sig så højt op endda.... Meeen her har været varmt nok, til at jeg har tusset rundt på terrassen og plantet stedmoderblomster i massevis :) Jeg trængte til blomster, lilla og følelsen af forår.

Det fik jeg da, alle 3 dele, ved at plante de små fine blomster. Krukkerne foran huset, ved fordøren, er atter fyldt med liv. Sidste år døde alt jeg puttede i dem... så i år, har jeg fyldt godt op med lecanødder, for at forebygge den sump, der var i potterne sidste år. Der kommer nemlig ikke sol på potterne før først/midt på eftermiddagen.

Se lige den gamle stol. Den fik jeg af min veninde. Den var halvvejs kasseret, eller opgivet.... og jeg er SÅ glad for jeg fik den med hjem. Hvis de kan finde den anden, så får jeg nok snart een mere. De skal males op igen... enten hvide, eller måske en flot azurblå.


Ved gavlen.
Omme ved gavlen, står der to stole, som vi lige kan sidde og slappe af på, mens man suger lidt sol :) Så der skulle også lige et par stedmoderplanter om. Baaare en lillebitte potte ;)


Terrassen
Og, bortset fra ved fordøren, var terrassen et af de steder jeg trængte til at pynte lidt på. Så der er blevet ryddet op derude idag og plantet et par større krukker til. Uha hvor det pynter og føles godt.

Og sidst men ikke mindst, da jeg havde to planter tilbage, fik den lille "Mand med sækken" et par planter også. En lille hvid figur, mine forældre havde med hjem fra Frankrig til mig, et år de var dernede. Vi bruger ham også til at holde tørrestativet i opret position ;)


Manden med sækken
Men nu trænger jeg også til en slapper, og hvile arme og ryg lidt. Men så er det godt at Nanna er aktiv.... Der er store vaskedag.... Så tørresnoren bliver godt fyldt lige om lidt. Men lige nu er det kun sengetøj der vejrer i vinden. Og helt ærligt.... det ligner da forår, gør det ikke?? :)


vasketøjet