lørdag den 30. april 2011

Jeg glæder mig til


Jeg gik en tur ned og knipsede mine forældres Japanske Kirsebær idag. Det er med at være på pletten mens den er smuk, for en storm eller nogen dage med kulde, gør meget ved at fjerne denne skønhed.

Men i år nåede jeg det ;) og jeg kan simpelthen næsten ikke stoppe med at fotografere igen. OG det er det jeg glæder mig til.... at min have er lige så seværdig.



Kan du ikke også næsten dufte den? Dens duft er helt vidunderlig... og hvis man står rigtigt i vindretningen, indhyldes man totalt i den lette søde duft fra træet. Jeg ville ønske jeg kunne putte det på flaske ;)



Jeg overvejer om det er SÅDAN een der skal stå i min have :) Den her er godt nok efterhånden 5 meter høj og det er måske lidt vildt i en rækkehus-have... men omvendt, når den er SÅ stor, bor jeg måske ikke her mere? ;)



Dens eneste ulempe er at den er smuk i så kort tid ;) Jeg drømmer måske om noget der blomstrer lææææænge!



Mors have er også fyldt med de smukkeste Rododendron. Dem er jeg også helt skudt i .... men de kræver så et surbundsbed og det magter jeg ikke helt.



Og så har hun den smukkeste Stjernemagnolie :) SÅDAN een vil jeg helt sikkert gerne have i min have!! Sådan een har jeg villet have siden jeg nærmest flyttede hjemmefra.



Og så har hun noget, der gemmer sig inde under buskene... noget som jeg virkelig gerne vil have. Små dobbelte Anemoner. Og jeg er så heldig hun har lovet mig nogen af dem. Så håber jeg de vil gro hos mig.

Imorgen har jeg hørt, at vejret skulle være knap så varmt. Helt underligt, for jeg har næsten boet på terrassen, her på det sidste. Og jeg har aldrig haft så brun en kulør som i år. Så mere sol tak... når planterne lige er blevet vandet lidt, for det trænger de til :)

tirsdag den 26. april 2011

Haven og glasværkstedet


Jeg kom liiiiige til at købe to keramikfugle idag :) Jeg er ellers ikke vild med at fylde haven med figurer. Men disse små grønne fugle kunne jeg ikke stå for... De er almuegrøne med blomster præget i leret i en lys farve :)
Jeg synes de pynter. Og samtidig fik jeg lige puttet de 4 hosta i jorden, som jeg havde fået at mor. To stk under træet her og to stk langs gavlen. Så mangler resten bare ;)



Men så er det jo godt at spireahækken, kan sørge for blomsterne, når der nu intet er i haven :) Jeg er spændt på at se hele hækken springe ud. Det bliver simpelthen en næsten 2 meter høj mur af hvide blomster ;)



Og så var jeg da lige et smut på glasværkstedet idag :) Efter en længere påskeferie var det tiltrængt ! Da jeg længe har manglet noget til fødselsdagsbordet, blev der idag kreeret to stk flag. Til morskab for visse personer, som ikke mente JEG måtte flage med splitflag... Men helt ærligt, lidt royal har man da lov at være ;)

De skal monteres på en lodret rustfri stålpind, som står i en fod. De er omtrent 15 til 20 cm høje.



Og da mine naboer nok vil sætte stor pris på, at jeg ikke anskaffer mig et større hønsehold, har jeg istedet lavet mine egne havehøns idag. De er beregnet til at stikke i jorden, i pottene udenfor og er ca 25 cm høje :) Bare sådan lidt for sjov og til at pynte lidt. Jeg synes glas gør sig vildt godt udenfor, så solen rigtigt kan få lov at spille i det.



Det blev i første omgang, til en grøn og to hvide/gennemsigtige høns :) nu må vi se hvordan de bliver, når de kommer ud af ovnen, om der skal laves flere!

I hvert fald var det godt at komme afsted idag og jeg har stornydt det.

mandag den 25. april 2011

Havefryd og solskin


Jeg kan ikke sige det nok: Jeg eeeelsker bare min nye have for vildt :) Idag fik jeg endelig købt en parasolfod, der passer til min parasol, så nu kan jeg også søge lidt i skyggen. Tænk engang at jeg skal sige: puuuh her er for varmt at sidde i solen, allerede i påsken? ;)

Men ikke desto mindre stornyder jeg solen og lader batterierne godt op. De trænger!

Mine nye parasol er skrigende limegrøn og jeg er helt syg med den farve. Den er glad, den er forår og sommer og bare frisk. Og så går den rigtigt godt i spænd med de nye sorte havemøbler, som i øvrigt også er super dejlige at sidde i :)



For enden af gavlen, havde den tidligere lejer, efterladt to havestole. De har fået lov at blive boende og der er suppleret med en ældre haveparasol, jeg fik lov at snuppe hos mine forældre. Så kan jeg lige få eftermiddags og aftensolen med der også!

Haven er blevet ryddet totalt. Da jeg kom her, groede der kun thujaer og to hængepil. Så ALT er ryddet, på nær det ene lille piletræ. Så nu er der ren r*v at trutte i, som man siger.

Men piletræet gror også så det er en fryd. Med sine små mega bløde blade står den helt alene og pynter for mig.



Derudover har jeg en "pile-kost", stående på terrassen i en potte, som skyder helt vildt :) En sjov ting jeg fik i gave af en dejlig kvinde der slog et smut forbi ;) Jeg har aldrig før set sådan nogen, så den er lidt sjov at følge.



Åh ja, og så har jeg jo den smukkeste Spireahæk, der så småt er ved at vise sin smukkeste side. Jeg har altid været betaget af planter der blomster HVIDT!! Så nogen af mine ønsker er også et par hvide buske, nu når jeg skal til at bygge haven op. En hvid snebolle og en stjernemagnolie... blandt andet. Også nogen andre farver bliver representeret, men hvid... åh den er så ren og pæn :)



Der røg også fire spande med Hosta og diverse små løg med hjem, nede fra min mor, der har ryddet ud i haven. Så en masse små vintergækker, krokus og perlehyacinter, er i vente til næste forår :) Skønt at kunne arve nogen af de planter andre synes de har så rigeligt af. Det hjælper da min nøgne have lidt på vej.



Men lige så meget som jeg eeeelsker varmen og stornyder den i fulde drag :) Så er der andre der ikke kan tåle mosten.



Denne lille fætter (faktisk ret stor bille), havde opgivet ævred, midt på mit havebord idag. Om det nu var varmen ved jeg jo ikke.... men den opgav i hvert fald, her på en smuk forårsdag, med et bump.

NU vil jeg finde mit strikketøj og et glas koldt Anis drik og smide mig under min parasol og nyde vejret, mens det er så godt ;)

God dag til jer derude!!

fredag den 1. april 2011

Solenergi


Idag ramte solen, både min terrasse og mine indre solceller. Energien flød i mine året, for første gang i lang tid. Så en hvirvelvind af energi, fik mig til at vaske tøj og hænge det ud. Støvsuge i alle kringlekroge. Tørre det fine lag støv af, der havde samlet sig på alle overflader. Fundet boremaskinen og bore huller i de store sorte metalkrukker, jeg havde købt til forhaven, så vandet kan komme ud. Fyldt dem med jord og placeret på deres plads, klar til at så i dem, når jeg kan få lov ;)

Så ville jeg lige, ovenpå den store energiudladning, sætte mig og se nyheder. Så skal jeg lige love for at jeg blev overfaldet af en vis drillesyg hr. Lukøje!! Bare for at vågne op 1½ time senere, kigge ud af vinduet og se at der regnede og at mit sengetøj var gennemblødt. Aaaargh!

Så nu drypper der en stille finregn ned over haven og mit energiniveau. Jeg fik vist brugt det krudt, som solcellerne lige nåede at opfange. Men skinner solen igen imorgen, som de lover, kan det være jeg når lidt mere af det jeg gerne vil ;)

I hvert fald skal jeg over og besøge Dorthe, for at finde noget garn til Camomile. Jeg kunne også finde noget online.... jeg er meget forelsket i Slavi's Malabrigo lace... i, surpriiiise Grøn! Men så skal jeg jo vente på garnet. Så jeg beslutter mig imorgen, når jeg har set hvad Dorthe har på hylderne, der kan friste. Og så glæder jeg mig til at hilse på Bettina igen, hvilket jeg gør alt for sjældent!!



 
På mit havebord står der en smuk perlehyacint. Jeg fik den, mens den bare var små knopper, af en sød kvinde, Ragnhild, der altid er smilende, glad og hjertelig :) Nu kan hun se, at den stadig lever, trods mine manglende grønne fingre ;) Faktisk er den vokset betydeligt og pynter bare så godt på mit havebord.

Jeg tror i det mindste at DEN godt kan lide regnen ;)