lørdag den 27. april 2013

Pist væk med ukrudtet


Jeg sprang let og elefant hen over aftensmaden idag, og bestilte noget til udbringning. Det gav mig mulighed for at drysse lidt mere rundt i haven. Så ja satte mig på den flade og begyndte at pille ukrudt i de to bede langs gavlen af huset :)

Så nu er der ikke mere ukrudt der og jeg kan begynde at gruble over hvad jeg skal putte i jorden. Pryd? Frugt? Andet? Jeg er lidt tom for idéer :) Når jeg sidder og kigger i en havebog, eller på flotte havesider, føler jeg mig lidt opgivende. For lige meget hvad jeg planter, vil det stadig bare være to firkantede kedelige bede.

Jeg bliver lidt misundelig når jeg ser opvoksede haver i svungne linjer og hvor der er spændende at gå på kig ;)


Det eneste der er på vej op her, er mine hosta og nogen kantlobelia :) Ikke det vilde må man sige.

Men drømmer om kæææmpe Allium og bregner, flere hosta, blomstrende buske og andet godt ;)


Den eneste busk eller nærmere TRÆ jeg har i min have, er en hængepil. Den står lige nu med fine gæslinger og store friske knopper på spring :) Den er også fin og får også lov at blive boende. Men jeg trænger til synet af HAVE og ikke bar jord ;)

Har du idéer? Kender du en "havearkitekt", der trænger til et interessant projekt (tegning) og som kan betales med en god gang aftensmad?

Der ud over, vil jeg gerne have nogen højbede. SÅ vil ud og kigge efter pallerammer... og så skal der laves lidt køkkenhave, på vestsiden af huset. Jeg har et stort uudnyttet græsareal deromme og det er lidt synd ;)


Og så er den første af mine bordtennisbolde godt igang med at spire :) En lille mini chili... en italiensk sort, er på vej :) Yaay!!! Jeg venter spændt på de andre 3....





5 kommentarer:

  1. Ja, det kan være lidt uoverskueligt ( og dyrt ) at starte et bed op. Vigtigt er at få stauder der afløser hinandens blomstring, så der hele tiden er noget at se på. Stauder kommer jo igen hvert år, så det er en god investering.
    Find et par blogge hvor du kan lide stilen og se månederne igennem.
    Bare et enkelt forslag når jeg ser min egne bloginlæg fra sidste år:
    April: alle slag løgplanter
    Maj: Kærmindesøster(hvid)-Akelejer-Storkenæb phaeum-Judaspenge-Storkenæb sylvaticum
    Juni:sibirisk iris-natviol-sporebaldrian-smalbladet klokke
    Juli:daglilje-staudesalvie-purpursolhat
    August:Asters Divaricatus,Plohx,Violfrøstjerne,staudesolsikke,Duehoved

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for et godt svar og gode råd :) Du nævner i hvert fald nogen stauder jeg godt kan lide! De er nu noteret...

      Slet
  2. Jeg kender godt det med at så med et bed, som man ikke lige kan få taget hul på. Berits forslag er rigtig godt. Måske kunne du også overvej en busk. De giver lidt højde og fylde, og kommer igen hvert år. Hvis du kan finde en frugtbusk, som også ser fin ud, kan man slå to fluer med et smæk. Jeg synes at den slags overraskelser i haven er sjove. En busk vil også med tiden hænge ud over det firkantede bed, og bløde lidt op på det kantede.

    God fornøjelse!

    PS. Jeg har en havebog med bed-opskrifter: "Stauder, 32 opskrifter på de smukkeste bede" (Berit Reimer og Maria Juhl Jakobsen, Lindhardt og Ringhof, 2009). Måske kan du låne den på biblioteket. Den har opskrifter på mange forskellige typer af bede, og er meget inspirerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke :) Den bog skal jeg da ned og låne. Den lyder som en god hjælp. Men ja, noget busk også, så der er noget der fylder ... også om vinteren :)

      Slet
  3. Kan anbefale en tur til biblioteket. Ellers er der jo Pinterest med tonsvis af inspiration... God rejse. Du er på vej ind i Himmeriget !

    SvarSlet