lørdag den 27. april 2013

Træthed og jord under neglene


Gaaab jeg er træt idag! Jeg var ude at servere igår... noget jeg aldrig har prøvet før. Heldigvis ikke fadservering, men buffet og alt hvad dertil hører :) Så har man også prøvet det.

Men det betyder at kroppen er helt kaput idag - så alt foregår i slowmotion idag. Det er også okay, da ikke hver dag kan foregå i normalt tempo her hos mig.

Men jeg fik da besøgt det lokale bagagerumsmarked idag - og købt lidt flere urtepotter. Og da jeg kom hjem, fik jeg besøg af en "med-lidende" chili-plante-nørd ;) Dejligt hyggeligt. Og så blev chilibestanden lige udbygget med en enkelt plante, som jeg havde måttet smide på porten pga. lus.

Og da solen skinner, fik jeg atter båret alle planterne ud til solbadning ;) Jeg tror de nyder det. Og bagefter fik jeg lige sået nogen af alle de krydderurtefrø, jeg havde liggende.


Det blev til både: Citrongræs, Rosmarin, Græsk Oregano, Fennikel, Citron Basilikum, Basilikum Genovese, Ginsing og Kinesisk purløg.

Og ikke mindst Pigæble og Passionsfrugt. Og så havde Anja, min besøgende, bestilte frø med af Ananas Kirsebær. DEM glæder jeg mig til :) Jeg vil have en plante i drivhuset som jeg holder ret meget i skak, da de kan blive store. Og så vil jeg have en udenfor, som kan få lov at gå amok, alt det den vil.

Men så er hver en cm af drivhuset altså også udnyttet ;) I hvert fald indtil der er så varmt ude, at en del af chiliplanterne kan bo på terrassen. For ikke at tale om visse tomater og størsteparten af krydderurterne.


Igår, der hvor jeg serverede, fik de vin af disse smukke blå flasker. Da der ikke var pant på, skulle de i flaskecontaineren. SÅ jeg skyndte mig at snuppe 12 flotte blå flasker. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal med dem, men der skal laves noget ud af dem. Måske skærer jeg bunden ud af dem og laver dem om til "vindspil"..... nu må vi se :) Men jeg kunne altså ikke stå for den flotte farve.

Men resten af dagen skal virkelig gå med total afslapning..... i hvert fald indtil chiliplanterne skal ind igen ;) Mens jeg vil gå og spejde efter plantevenligt vejr. Nætterne er stadig kolde og i nærheden af frysepunktet.. det er næsten til at få pip og lange rødder af!!!




2 kommentarer:

  1. Hej .. Det ser fint ud bare vent til du får gang i det hele ..
    Hvad nu hvis man satte 10 sterinlys i drivhuset så ville det nok gøren forskel ?
    Ps jeg har en kapilærkasse du må få , ! Og nogle løvefod.. De får lysregule blomster ( prøv at Google navnet så kan du se om det er noget .. Men nu ved jeg ik om du bor langt væk ?? Hilsen Vicki

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gør en forskel med varmen - men slet ikke nok. For vi skal helt op på 10 grader om natten, før chilierne må komme ud i drivhuset!
      Nu kunne jeg ikke lige se hvor du bor? Men jeg bor i Lunderskov ved Kolding :)

      Slet