torsdag den 26. maj 2011

Soldyrkning


Vi har jo hørt i mange år, at overdreven soldyrkning kan være farligt. Mon det er det der er sket for Mulle her? I hvert fald ligger han på ryggen, med de store gravelapper lige i vejret, let uglet pels og halen hængende slapt ned. Den eneste positive ting, ved det, er at jeg måske ikke skal sprede nye store støvskyer, hver gang jeg klipper græs og kører ind i een af hans ind- eller udgange ;)



Men samtidig synes jeg jo det er lidt synd for det lille skind. Det kan ikke have været en sjov skæbne, at komme om på ryggen, med en lille buttede mave i vejret og måske ikke kunne komme op igen? Ja hvem ved hvad der skete den skæbnesvangre time?



Igår var en dag der var fyldt godt op :) Først til tandlægen, som kunne sige nul huller og dygtiiiiig ;) Og så med venner ud og handle og hygge. Så jeg fik købt mig nogen lavendler til terrassen. Bare 3 krukker med en sommerfugle lavendel.... tror jeg nok de hedder.

Jeg er helt skør med lavendel og duften af dem. De skal stå i det lille smalle jordstykke for enden af terrassen. Så jeg kan trække nogen sommerfugle til og nyde duften :) Ved du om der er stor duftforskel på diverse lavendler? For så kunne jeg jo mixe rækken med et par stykker af en anden art.



Jeg synes dog at disse lavendler er smukke, med den lille dusk for oven. Og om det er den dusk der gør at de hedder noget med sommerfugl, ved jeg ikke. Eller om det er fordi de trækker sommerfugle til....

Samtidig fik jeg lige købt en plantesæk, til de mange tomatplanter der myldrer op, i min vindueskarm!! GOSH enten kommer jeg til at leve af tomater, eller også må jeg se at få afsat nogen planter. ;) Hvor store mon de skal være før jeg kan plante dem udenfor?

Mine stangbønner er nu 60 cm høje og har lavet en voldsom fletning, i vinduet. Mon jeg nogensinde får dem delt igen? De skulle ellers fordeles i to potter udenfor ;) Sådan går det når man ikke kunne finde blomsterpinde nogen steder og lod tiden gå.

1 kommentar: