fredag den 10. januar 2014

Nyt drivhus


Som i nok husker, led mit drivhus skade i stormene i 2013 :) Men nu har jeg været så ualmindelig heldig, at få en gave! En sød og dejlig kvinde, Kirsten, har nemlig foræret mig dette drivhus, mod selvnedtagning. NO PROBLEMO, tænkte jeg, hahaha. Men eeeeh det kan godt gå hen og give lange arme ;)


Inde i huset, har en gammel vin fuldkommen overtaget herredømmet over pladsen. Den har følt sig så stor og mægtig, at den har sendt sine lange arme ud gennem ruderne og grebet fat i alt, hvad den kunne klamre sig til ;)

Udvendigt gror noget jeg tror er enten hindbær eller brombær, som har valgt at tage kampen op herredømmet op til seriøs kamp!!

Men jeg lover jer, jeg skal give det kamp til stregen! Iført Thyborøn-habit, arbejdshandsker, og værktøjer der kan skræmme livet af det mest stikkende bevoksning!!


Og når drivhuset er forvandlet fra en Harry Potter film, til et lidt mere tilgængeligt hus, er jeg klar til den egentlige nedtagning ;) Glasset skal pilles ud og huset skilles ad, i så få dele som muligt.

Jeg har nemlig besluttet at dette bliver mit nye drivhus, frem for det gamle. Jeg havde troet at dette skulle fungere som reservedele til det jeg havde. Men det er større og dermed vinder det pladsen på min matrikel, frem for det andet. Så rollerne mellem de to huse er blevet byttet rundt.

Og jeg glæder mig vanvittigt til igen at kunne sætte ting i tørvejr i mit drivhus :)

Mon nogen ud fra billederne, kan fortælle mig om dette er et Juliana drivhus? Clipsene i ruderne er nemlig ikke som mine. Mine er små tynde ståltrådsfjedre. Disse er flade metalclips. Og umiddelbart, ser disse ud til at kunne holde meget mere til vind og vejr. Mine clips drejer sig, så de ikke holder ordentlig fast, hvis der kommer nogen store vindstød. Disse kan ikke dreje sig og må derfor være lidt mere modstandsdygtige.


Og da jeg nok kommer til at mangle nogen stykker, har jeg brug for at vide hvor og efter hvad jeg skal lede ;)

Meeen Kirsten - jeg er super glad!!! Og glæder mig nu endnu mere til den kommende sæson !!



13 kommentarer:

  1. Nøøøjj, hvor er det godt Tina!! Det kan blive et rigtigt fedt Hus, efter lidt kærlig pleje, og en smule knofedt!! Hvor jeg dog under dig det...Tillykke med det ven! Knus Verner..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaah jeg er SÅ glad for det :) Jeg tror på det bliver lækkert, når det lige bliver flyttet og flettet sammen med det jeg har! Jeg ved du under mig det - du har jo været medskyldig i at jeg får brug for mere plads ;) Glæder mig til fælles samarbejde! Knus

      Slet
  2. Hej Tina

    Den har da haft det herligt, den der vin:)
    Noget af et projekt du skal igang med - Det ser ikke ud til at have været brugt længe - drivhuset.
    Jeg hjalp fornylig en havekammerat med noget tilsvarende - der fandt vi de passende clips på Ebay og fik billigt en ordentlig pose.

    God fornøjelse

    Og en dejlig aften herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten :) Ja den har hygget sig noget så grusomt har den! Det har stået forladt rigtig længe, så det kræver lige en kær hånd. Okay jeg vil lige støve rundt på eBay for at kigge, tak for tippet :) God aften til dig også.

      Slet
  3. Yay hvor er jeg flad for at høre det! Nøj jeg synes det var uretfærdigt at stormen skulle gå så meget ud over dit fine drivhus. Jeg glæder mig til at følge med i det nye, og se, hvad du skal gro i år! Du må have en rigtig god weekend. Klem Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg gik lidt i frø, om man så må sige! Men heldigvis fik jeg blod på tanden, da jeg fik en lampe foræret, så jeg kunne stikke fingrene i noget jord, før end jeg plejer. Så havde jeg da ikke så meget tid at tænke over det ødelagte drivhus SÅ længe :) Jeg skal nok dele processen her! God weekend til dig også :)

      Slet
  4. tillykke der var du rigtig heldig.. syntes dog det ser ud som om nogle af ruderne er monteret med silikone ? tror jeg vlle tage en skarp hobbykniv med sammen med grensaksarsenalet :)
    godt projekt og tillykke til dig :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne :) Taaaak :) Ja de er monteret med silikone, så der skal lige et par friske hobbyknive med i lommerne også. Men jeg er klar til kamp!!

      Slet
  5. Det var dog en dejlig gave! Det ser da også temmelig solidt og robust ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, sååå dejligt! :)

      Slet
  6. Det drivhus bliver du glad for! Jeg har samme model og det er virkelig robust :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Christina, mon du så ved hvor man finder de clips jeg har fotograferet på sidste foto? :)

      Slet
    2. Er det mon de her? http://www.frishop.dk/pi/Juliana-Store-fjedre-10-stk-til-drivhusglas_6075_.aspx

      Slet