fredag den 28. september 2012

SÅ tørres der chili


Jeg er sååå spændt :) Jeg har købt en frugttørrer og har nu puttet mine chili i den. Jeg har snittet dem op i strimler og vil bagefter kværne dem til pulver. Hvis ellers frugttørreren kan tørre dem nok.

Jeg havde set tilbuddet i Netto i denne uge og måtte altså prøve. Frem for at vente i flere uger på at mine chili tørrede ved bare at hænge.


Der er 5 bakker til maskine, så man kan altså tørre i 5 lag høj. Jeg har udnyttet de tre bakker idag. To med helt røde chili og een med grønne og grøn/røde chili.


Seee, ser det ikke bare lækkert ud? :) Faktisk havde Netto også en lille billig kaffemølle, som jeg også godt kunne have brugt til formålet. Men den står allerede på min ønskeseddel til fødselsdag og jul (begge i december)..... og jeg har lovet at holde snitterne fra de ting der står på den.


Nu vi er ved tørrede chili, fik jeg for noget tid siden nogen tørrede citronchili af en lidelsesfælle inden for chili interesse. Dem smed jeg i den chiliolie jeg har beskrevet herinde. MEN men men, den chiliolie mugnede efter kun en uge.... trods alle forholdsregler.

Det fortalte jeg i det forum hvor både kvinden og jeg af og til diskuterer diverse. Så hun var hurtig til at tilbyde at sende mig nogen, så jeg kunne prøve igen. Men jeg havde da ikke lige set for mig, at hun sendte mig sådan en omgang tørrede lækkerier!!! :) Niiiice, det fik lige smilet frem idag!


Men idag fik jeg så tilgengæld sikret mig lidt mere til næste års produktion. Så jeg måske får endnu mere at tørre i min tørremaskine! ;)

Update på tørringsprocessen vil følge ;)


2 kommentarer:

  1. HAr også købt en tørre maskine, men kan ikke finde noget om tørrer tider, og jeg tænker, at den ikke rigtig virker, da jeg ikke kan høre nogen blæser, eller at den bliver særlig varm

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonyme, Jeg havde det lidt som dig, jeg troede også noget var galt. Men der ER ikke nogen blæser der skal sige noget. Der er bare et varmeelement i bunden... og da varme stiger op, danner det lidt bevægelse i luften op igennem lagene. Så det virker fint :) Den bliver mellem 50 og 65 grader varm, har jeg målt, alt efter hvilket lag man måler i.
      Og mere skulle din ovn heller ikke stå på, hvis du brugte den.
      Tørretider kan de ikke opgive, da det handler helt om HVAD du tørrer og hvor tykke eller tynde skiver du skærer :) Mine chili der var snittet i semitykke strimler, tog 12 timer.

      Slet