fredag den 28. februar 2014

Kvantespring


Kvantespring er hvad Chillingerne tager lige nu :) De vokser og man lægger ikke rigtigt mærke til det i det daglige. Men jeg stod og skulle potte om idag og tog så lige et billede inden. Det er billedet her ovenover du ser.

Her under er et foto der er 18 dage ældre. Så på ATTEN dage, er de vokset fra små bitte Chillinger, til noget der nærmest fylder det hele ;)


De fire planter øverst til venstre på dette foto tæller ikke ... de er fra et andet kuld og er nu meget større end resten. Men alle de små på billedet, er dem man nu ser øverst oppe :)

Idag fik jeg så pottet en del af dem op i 5 L potter. Deres blivende potte. Nogen enkelt bliver sat 2 og 2 i 10 L potte, for at få lov at buske lidt. Og nogen enkelte ender i 3.5 L potter, da de ikke er så store i sorten :)

Men HOLD nu kaje jeg er kommet i pladsmangel. Så derfor har jeg måttet proppe kontoret yderligere.


Så der er kommet et bord mere op... altså sådan midlertidigt. Og vækstlamperne er fordelt hen over planterne :) Heldigvis har vi årets første kalendermæssige forårsdag i morgen... og meterologerne gisner om "varmt for årstiden". Så jeg krydser fingre for at drivhuset er klart, langt tidligere end sidste år.

Ellers kommer jeg HELT sikkert til at bo i en jungle ;)


8 kommentarer:

  1. Viiiild Udvikling på SÅ kort tid Tina...Wauww. Det ser Rigtig godt ud!! Håber det bliver Drivhustid, inden du forsvinder Helt i Junglen!! Bliver spændende at følge den næste tid!! Knus Verner.:-)

    SvarSlet
  2. Hej Tina - jeg husker din kamp for at få varme i drivhuset sidste år. Har du set tricket med at opvarme et rum med 4 fyrfadslys? Ellers prøv at google "heat room with teacandles"
    KH Sus i Køge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sus, ja det har jeg prøvet.. hvis det er den hvor man bruger urtepotter :) Det giver kun en grad eller to i et glashus :)

      Slet
  3. Hold da op, hvor er de flotte! Mine kan slet ikke følge med, selvom jeg har kunstigt lys. Giver du dem gødning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg giver dem gødning :) Især fordi mine står i en blanding af jord og kokosmuld... der er ikke så meget næring i, i sig selv.

      Slet
  4. nøj hvor er de kommet langt :) jeg har kun en som har overvintret.. havde ellers forsøgt at gemme en habanero, men den ville ikke lege med mig.

    Hvor ser dine bare fine ud :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. De er allerede meget større :) Det der med at overvintre har jeg heller ikke særlig god erfaring med. Men kender nogen der har store mega flotte planter på 3-4 år. :) Tak for rosen :)

      Slet