onsdag den 22. august 2012

Chili høst

Fra venste mod højre: 3 Habanero, en stak Chenzo, De gule mystiske chili,
En stor rød Cayenne og en flok små cherrytomater.

Idag var jeg ude og høste lidt chili. Der er ikke flere end jeg selv kan bruge endnu. Den grønne habanero, røg med ind, sådan lidt utilsigtet. Vinden tog nemlig planten idag og kastede den rundt på terrassen, så en gren knækkede. Og een af de pæneste frugter faldt af.

De to små røde, ved siden af den grønne, er også habanero. De to første frugter, blev bare ikke ret store :)

De gule er mig stadig en gåde. Jeg fik planten af en bekendt og på potten stod der bare "stærk chili".... så gåden er endnu ikke løst.

Jeg glæder mig til der kommer flere modne chili :) Især Habanero, Cayenne og mine Hot Banana glæder jeg mig til :)

Jeg plukkede også en håndfuld små røde cherrytomater. De er ikke ret store, men det ER der, og de er røde. Modsat alle de grønne tomater jeg fik sidste år. MEN, jeg fik to planter foræret i den tro at det var stilktomater ;) Så jeg for ud og købte endnu en plante med cherrytomater, så jeg havde lidt forskelligt.

Nu viser det sig så, at alle 3 planter er cherrytomater, så dem kommer jeg ikke til at mangle. Så fik jeg også et par små bitte skravl af nogen tomatplanter foræret, som kunne overleve hvis de ville. Det viser sig at være sådan nogen lidt aflange blommeagtige tomater :) Dem glæder jeg mig også til.

Så kom frisk, med lidt mere sommer!! :)



4 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud. Mine chillier (med hjælp fra Nippe-skolen, som du sendte et link til, til mig) er også ved at være rigtig store, og der er så mange af dem! De er dog stadig grønne. Glæder mig til jeg kan begynde at bruge af dem :)

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Godt at høre Pernille, at du er godt med :) LANGT de fleste af mine chili er også grønne endnu. Når vi har den ude på terrassen, tager det bare længere tid, desværre :) Håber på at jeg næste sæson har et drivhus... det hjælper en del på hastigheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, et drivhus er også min drøm. Det er bare ret svært når man bor i lejlighed midt i Aarhus!

      Slet
    2. Ja det bliver ikke let at mase et drivhus ind der ;) Jeg kan lige mase et 10 kvm drivhus ind i min rækkehushave. Er heldig at have en stor have, i forhold til at bo i rækkehus. Men så er pladsen altså også udnyttet ;)

      Slet