Kvantespring er hvad Chillingerne tager lige nu :) De vokser og man lægger ikke rigtigt mærke til det i det daglige. Men jeg stod og skulle potte om idag og tog så lige et billede inden. Det er billedet her ovenover du ser.
Her under er et foto der er 18 dage ældre. Så på ATTEN dage, er de vokset fra små bitte Chillinger, til noget der nærmest fylder det hele ;)
De fire planter øverst til venstre på dette foto tæller ikke ... de er fra et andet kuld og er nu meget større end resten. Men alle de små på billedet, er dem man nu ser øverst oppe :)
Idag fik jeg så pottet en del af dem op i 5 L potter. Deres blivende potte. Nogen enkelt bliver sat 2 og 2 i 10 L potte, for at få lov at buske lidt. Og nogen enkelte ender i 3.5 L potter, da de ikke er så store i sorten :)
Men HOLD nu kaje jeg er kommet i pladsmangel. Så derfor har jeg måttet proppe kontoret yderligere.
Så der er kommet et bord mere op... altså sådan midlertidigt. Og vækstlamperne er fordelt hen over planterne :) Heldigvis har vi årets første kalendermæssige forårsdag i morgen... og meterologerne gisner om "varmt for årstiden". Så jeg krydser fingre for at drivhuset er klart, langt tidligere end sidste år.
Ellers kommer jeg HELT sikkert til at bo i en jungle ;)
Seeee en lille bitte sød eeen da! En ULV i fåreklæder, siger jeg bare ;) Navnet er "Wild Kulikot", som er et af det kære barns mange navne.
Botanisk, mener jeg at have fundet frem til, at den hedder Siling Labuyo og er af slægten Capsicum Frutescens. Og skulle ligge på mellem 80.000 og 100.000 Scoville. Altså omkring habaneroerne.
Men den er uuuuuimodståeligt sød i sin lille størrelse! Lidt som de der mini tomater, jeg havde på terrassen sidste år. Skal jeg da så ikke også have en lille bitte tiny petit chili da??? JO, det tror jeg da NOK jeg skal ;) (Eller i hvert fald arbejder jeg på det)
Jeg kan sige at jeg lige har haft VERDENS (ifht mig) mindste chilismagning ;) En HEL halv chili!!! Men overskriften er ikke uden p*s, siger jeg bare. Den ER stærk den lille fyr og har en lækker lækker blød og rund smag!
Seeee nu bare her :) Ja altså dem har i set før, jeg ved det godt. Så ikke den store surprise der ;)
MEN hvis jeg så nu viser jer et foto, der kun er 20 dage gammelt, så kan i virkelig se en forskel der batter, så hatten passer ;)
Er det ikke vildt? På kun 20 dage, er de vokset helt vildt. Jeg ser det ikke i det daglige, da jeg er inde for at nusse dem og smånynne for dem, flere gange i døgnet ;)
Men når man så lige falder over et foto, så viser det jo noget helt andet.
En anden ting, der er meget tydelig, er forskellen på de planter der står under 17 watt og 36 watt!!!
De to der er slået ring om, har jeg flyttet ud til højre, for at give plads under bladene, til dem der var mindre :) Men hvis du tager de to og stiller dem tilbage, ud til venstre. Ja SÅ kan man se forskellen meget meget tydeligt. De planter der står under 36 watt, til venstre, er markant større end dem der står under 17 watt til højre. Jeg havde skudt på der ville være en forskel... men slet ikke så markant som det faktisk er.
Så fremover kan jeg helt sikkert KUN anbefale at man vælger 36 watt lamper. Især fordi prisforskellen på dem der idag hedder 18 watt og dem på 36 watt, kun er 100kr. Så om man skal betale 500 kr eller 600 kr... er ikke så slem en forskel... og ISÆR ikke når man ser den store forskel der er i planternes størrelse!
I skal da også lige se nogen af planterne tæt på :) Dette er min Naglah Brown. Min absolutte højdespringer, hvad størrelsen angår på nuværende tidspunkt. Den er vel ca. 25 cm høj er den cirka og den er begyndt at sætte bitte små blomster.
Her har i min Dorset Naga. Den er lille, tæt, robust og ligner noget der kan slå en stor mand ned, når han blir stoooor. Og stor, der bliver den og buuunker af frugter.
Se bare her, et videoklip hvor de viser hvor mange frugter der kan være på EN Dorset Naga ;) Så stor regner jeg bestemt med at min bliver og en til.
Her er det min Braziliera Tres Lobos. Den er simpelthen så flot ovenfra lige nu... den minder svagt om en julestjerne i faconen lige nu. Den har allerede forgrenet sig første gang... præcis ligesom Naglaen øverst. De er også en smule ældre end alle de andre.
Dette bliver en høj flot, lækker luftig busket plante, med smukke gule frugter.. der er mellemstyrke.
Og her ser du 7 pod Bubblegum. En sjov lille bred fætter. Hvis jeg er heldig, får den flotte rødlige frugter... det i sig selv er ikke nogen større nyhed. Men som i ved, er stilken på en chili altid grøn! Eller er den? Naaaaahhh snydt - for i dette sjældne tilfælde "bløder" frugten nærmest rød farve, et stykke op i stilken :) Sjovt og smukt ser det ud!! Men da den endnu ikke er 100% frøstabil, er der ingen garanti for at den faktisk også ender med at gøre det på min plante.
Så stay tuned... sådan cirka til hen i august ;)
Og så skal i da lige se én af mine små yndlinge. Den er ikke så stor endnu, men den BLIVER heller ikke specielt stor. Den hedder Lilac og får nogen ultra smukke spættede blade. Og frugterne går fra lilla over til en mørkerød farve, med lidt striber i :)
Men igen - for at det ikke skal være chili det hele, skal i da lige se min MIRAKELFRUGT Synsepalum dulcificum. En lille busk fra Vestafrika, der får skinnende røde frugter på 2,5 til 3 cm lange/ovale. De indeholder et stof der hedder glykoproteinet miraculin, der gør at hvis du efter at have spist bærret oplever at smagen af en citron pludselig smager sødt! :) Hvor sjovt er det ikke lige?
Tænk at bide en sur citron og i stedet smager en meget sød appelsin? :) Det er da naaajs! Jeg glæder mig i hvert fald sindsygt til at smage dem engang. Jeg har set en mand sidde og drikke eddike, spise citroner og andet surt... og ligne en der spiser søde lækre ting, med største velbehag!!
DEN skal jeg nok holde jer opdateret på :)
Så alt vokser og gror her - og her i weekenden skal der pottes om. For ved mange potter, stikker rødderne nu ud af bunden af potterne. Det betyder så også at her giver pladsproblemer. Så ALLE dem i gule potter, på øverste foto, flytter nu hjemmefra! De har alle fået nye gode hjem.
Der er fuuuuld gang i kravlegården - chillingerne vokser som var de betalt for det :) Dem der før bare var to små kimblade, er nu flotte og man kan genkende deres træk, ud fra sorten. Nogen er spraglede, nogen er hurtige i højden, andre lave og tætte.
Der er ingen tvivl om at undervandingen og den luftige kokosblanding er lige sagen. De trives helt vildt godt :) De har smukke grønne farver og bladene strutter af sundhed. Og så er det hele meget meget lettere at styre end sidste år. Der stod jeg og vandede de små potter ovenfra, med tuden af en sodavandsflaske, jeg havde boret huller i låget på. Og var konstant usikkert på om jeg vandede nok, eller for lidt. Nu hælder jeg bare vand i bunden af vandingsbakken, så vandet står en cm op ad potternes bund... og så efterfylder jeg bare når de har drukket det.
Det er lidt svært at gengive rigtigt på fotos. Men håber det her giver et billede af hvordan. I bunden af spirebakken, ligger der sådan noget gråt "hundetæppe", til at suge og holde på vandet. På den måde bliver det aldrig helt tørt i bunden, med mindre man rejser hjemmefra ;)
Og som vist i posten herunder, søger rødderne straks ned mod vandet og de sprudler bare. Sidste år når jeg pottede om, var der slet ikke så tæt af rødder i potterne. Ikke på den her måde.
Herover ser du en lille Lilac chili :) Den er ikke ret gammel, men viser allerede at den bliver en flot spættet dame. Jeg er ret forelsket i de spættede blade - de giver SÅ meget liv og skønhed :)
Nu HAR jeg også andet end chili i børnehaven derinde :) Her er det Jacaranda træer. Jeg såede en hel flok frø, da jeg var usikker på hvor svære de var. Men eeeh jeg har rigeligt til et par haver eller tre!! Jeg tror jeg har små 10 spirer nu.... liiidt overkill når man tænker på de kan blive 25-50 meter høje, i deres naturlige voksested.
Men så er det godt at min plan er at lave en opstammet og en bonsai ;) Nu må vi se om jeg kan hitte ud af det. Og ellers må de vokse som de kan og holdes lidt nede med en saks !
Der ud over har jeg også sået en flok Flagermuslilje, både i hvid og i sort. En ULTRA smuk og spændende blomst, som jeg håber at have held med. De er vist ikke lige de letteste at få til at spire - men jeg har tænkt mig at tage kampen op :)
Blomsten kan blive så stort som et hoved. Og knurhårene kan blive op til en meter lange :) Smuk ikke?
Der ud over skal der idag såes nogen Afrikanske Kornliljer :) Og jeg SIGER jer bare de er smukke. En helt speciel farve jeg aldrig før har set på en blomst. De skal også ha det lidt specielt i spiringen... så dem tør jeg heller ikke føle mig skråsikker på om lykkes. Men prøves, det skal de ;)
Men først står den på strikkehygge hos genboveninden - så kan de spændende liljer lige nå at spire imens jeg er væk ;)
Igår stod den på ompotning af chiliplanterne. Nogen af jer, læste nok, at jeg i år ville teste noget kokosmuld. Faktisk en blanding af god plantejord og kokosmuld, iblandet perlite (det hvide i kan se i jorden).
Meningen var, at med den blanding skulle rødderne få meget mere ilt og ikke så nemt komme til at soppe i vand. Og samtidig er jeg for første gang nogensinde, begyndt at vande nedefra! Jeg plejer at være typen der stikker en finger i jorden, mærker om den er tør... stikker så en finger i munden (Nej ikke den der var i jorden først), holder den op i luften og tænker: Jooow den skal vist ha en skvis vand! Og så gav jeg planten en ordentlig omgang væske.
Egentlig skete der så bare det at en ordentlig flod af vand, drev lige igennem potten og efterlod jorden næsten lige så tør, som da jeg kom forbi første gang. ELLER det modsatte scenarie - at planten simpelthen fik så våd jord, da den bare sugede til sig som en svamp. Og planter bryder sig ikke om tung våd jord, der lukker af, så rødderne ikke kan få den passende mængde ilt også.
Men jeg var lidt skeptisk med kokosmulden, der er utroligt let og luftig og lidt underlig at røre ved. Og oveni købet ikke er tilsat noget næring til planterne... ud over det kokos det er lavet af. Men selv en gammel hund kan lære nye tricks og jeg lod mig overtale til en tester. Og se nu her - på billedet ovenfor, kan man tydeligt se hvordan rødderne dannes dybt i potten, hvor de søgte NED mod vandet i underskålen. Der er mange fine kraftige rødder og jorden er SLET ikke våd på samme måde, som man kender våd jord. Trods det at potterne konstant har stået og soppet i 1-2 cm vand i bakken.
Dette betyder at jeg fremover snildt kan tage på weekend, uden at nogen skal komme og vande potter 2 gange om dagen. Så kan jeg undervande i store bakker og lade planterne suge det de vil.... uden risiko for at de klasker sammen i jorden og kvæler planterne :)
Denne blanding er jord er så let og luftig, at hvis du knuger det hårdt sammen i hånden, kan du næsten ikke lave en fast klump. Et enkelt lille prik med en finger og klumpen smuldrer igen. I år prøvede jeg at spire i ren kokosmuld og i en opvarmet spirebakke. Jeg har indtil dato rynket lidt på næsen af alle de gadgets man kan købe, da jeg mente det var sådan noget man bare havde, fordi man kunne! Men jeg har halveret mine spiretider! Og oveni dette, spirer frøene enormt hurtigt OP igennem overfladen af kokosmulden. Og frøkapslerne, der ofte kan sidde fast på kimbladene, ryger lettere af i den fugtige atmosfære. Den mærkbare forskel i jorden er tydelig, da kokosmulden er konstant fugtig. Hvis man lige presser oversiden af en finger, ned oveni jorden, kan man mærke jorden er meget fugtig.. men den er alligevel utrolig luftig og let.
Min foreløbige konklusion er helt sikkert at jeg er fuldstændig solgt til stanglakrids, over hvor lækkert det er at arbejde med :)
Mulden jeg har brugt hedder Kokodana og den kan blandt andet fås hos Bjarne.
Hmm men resultatet af spirefryd - betyder nu at kontoret ser sådan ud :D På bordet er der nærmest ikke plads til mere! Okay, de små runde gule potter, de skal flytte hjemmefra. Så det er "kun", de store firkantede og den store runde i midten, der skal blive boende her hos mig.
Men helt ærligt, for en uge siden mente jeg at der var rigeligt med plads til mig ;)
Så fik jeg lige udbygget pladsen til mine chili :) det lille klapbord, slog simpelthen ikke til. Så to bukke og en billig bordplade, fik nu gjort plads til det hele på eet sted!
Planen er at jeg vil finde een stor balle til at vande i, frem for de små skobakker. De tager alt for meget spildplads med de brede kanter.
Men der ud over, tegner det godt for den kommende sæson. Jeg frygter stadig at jeg når at komme til at bo i en jungle inden længe dog. For inden vejret tillader at benytte drivhuset, vil planterne have nået en anseelig størrelse! ;) jaja jeg smiler lidt over det nu... Men jeg husker noget med en hvis frustration sidste sæson... Og jeg har ikke færre planter i år da ;)
Er du helt ny eller overvejer du at starte med at så chili, må du ikke føle dig opgivende overfor synet af lamper osv. I tre år har jeg kun haft vindueskarm, potter og frø... Og det gik fint ;) der er bare sket det at grådigheden har taget lidt over her ;) mere vil ha mere.....
Derfor har jeg nu skaffet lamper, mere plads og er nu også ved at teste en spirekasse med indbygget varme. Man kan godt gå hen og blive en lille smule bidt af det ;)
Bare tanken om den kommende sommers mange små doser dopamin, gir smil på læben ;)
Uhhh jeg venter på nogen yderst spændende chilifrø! Den ene slags er den du ser herover: Pimenta Pink Tiger! Er den ikke bare smuk? :)
Den har de vildeste skønneste striber i lilla og gult... og når den modner til rød, er striberne der stadig!
Den er en krydsning af Bhut Jolokia og Pimenta de Neyde, så vidt jeg kan finde frem til. Jeg havde selv Pimenta de Neyde sidste år og de er smukke sorte frugter, med et islæt af lilla skær. Begge frugter er pænt stærke - nemlig med styrke som Bhut Jolokia. :)
Når den modner op ses striberne stadig, men er mere rød. Er du vimmer jeg er spændt på at se den i mit eget drivhus til sommer :)
Dernæst skal jeg prøve denne Mojo Blackie! Den er også en krydsning af de to ovennævnte chili. Så her ser man hvor forskelligt en krydsning kan falde ud.
En dag vil jeg selv prøve at krydse to sorter og se hvad der sker. Jeg vil dog gerne lege lidt med noget spættet løv på planten.
Mange ved
ikke så meget om chili – ud over at de er aflange, røde og stærke.Nogen mener også at vide, at hvis man spiser
verdens stærkeste chili, så DØR man!! ;)Men chili-verdenen er langt mere nuanceret end som så.
For det
første findes der et hav af chilisorter. Der findes faktisk flere tusinde sorter,
fordelt på 6 kendte arter og 5 knap så udbredte arter. De 6, er også dem vi
kalder kultiverede sorter, nemlig:
Capsicum Annuum, betyder årlig. Dette er i grunden misvisende, da de ikke er enårige, men kan leve i årevis. (Dog plejer de fleste hobby-chilidyrkere at starte forfra år efter år) Annuums er de mest almindelige chilipebre i verden. Heriblandt finder du Jalapeno, Cayenne, New Mexican osv.
Capsicum Frutescens,oversættes til busket. Bedst kendt i denne gruppe er nok Tabasco. Her er også mange forskellige frugter. Men dog ikke nær så mange som hos Chinenserne. Typisk for Frutescens er at frugterne er lette at plukke, blomsterne har et grønt skær og de gror godt og hurtigt. Disse er især gode indendørs, som vindueskarm plante.
Capsicum Chinense, navnet antyder helt forkert at disse sorter oprindeligt er fra Kina. Faktisk er denne gruppe oprindeligt fra Amazon Basin. Men uanset hvad, er denne gruppe kendt for sine ”nær-døds-styrker”! De aller mest kendte fra denne gruppe er nok Habanero. Herunder findes alt fra små bærlignende chili, til store frugter – og lige fra mild til sindssyg stærk. Planterne her er oftest kompakte og robuste og passer godt i en vindueskarm. Dog elsker de også lidt god varme og en lang sæson, hvis man vil nå at nyde frugterne.
Capsicum Baccatum,betyder bærlignende. De stammer fra Peru eller Bolivia. De bliver ofte omtalt som Ajis, som faktisk bare betyder chilipeber. I denne gruppe findes rigtig mange forskellige former og smagsvarianter. Mange sorter fra denne gruppe bliver ret store, så er normalvis ikke så gode i en vindueskarm.
Capsicum Pubescens, betyder ”Behåret”. Hvilket er meget godt ramt, da sorterne har små hår på stængel og blade. Disse er også kendt som Rocotos og har sorte frø og lilla blomster.
Der ud over
findes der så de andre arter, som er vilde chili arter, som jeg ikke vil
beskrive nærmere her.
Men det
sjove er, at chiliplanter findes i størrelser lige fra 10 cm høje til flere
meter høje. Frugterne findes ligeså, fra 1 cm størrelse og rund som en kugle,
til de aflange røde du kender og over til ondt udseende store krøllede frugter.
Desuden findes de i alle farver fra, rød, grøn, lilla, gul, orange, hvide,
sorte og endda stribede :) Også her ligger en myte der er ret udbredt. Nemlig
den, at mange tror der findes røde og grønne chili… og den røde er den stærke.
Delvist rigtigt vil jeg sige. De fleste chili starter med at være grønne og
derefter modner de til én eller anden færdig farve. Dem du oftest ser i
supermarkedet, starter som grøn og slutter som rød. Og i modningsprocessen,
kommer også styrken. Derfor er de røde stærkere end de grønne. Det har ikke
noget at gøre med at det er to forskellige.
Vidste du
for eksempel, at din grønne peberfrugt, du spiser på din ostemad også er en
chili? De er bare fremstillet/fremavlet, til at være uden styrke. På samme
måde, sidder der også chili entusiaster og forsøger at avle sig frem til
verdens stærkeste chili.
Er chili så
gode for os? JA for den da – de er fantastiske for vores helbred på så mange
måder.Chilifrugten er en sand
vitaminbombe - sprængfyldt af mange antioxidanter, herunder C-vitamin og
beta-karotin, som kroppen har brug for. Nogle forskere mener, at man ved blot
at spise to chilifrugter om dagen kan få glæde af dens gode egenskaber. Ny
forskning viser også at Capsaisiner kan dræbe kræftceller.
Capsaisiner
er også medvirkende til et stabilt blodsukker. Dette gør jo i sig selv frugten
god til folk med diabetes eller med følsomt blodsukker.Snue kan også lindres af capsaicin, som
bedøver nerverne i næseslimhinderne og gør dem mindre modtagelige overfor
infektioner. Chili kan også være med til at sænke blodtrykket og
kolesterol-indholdet i blodet.
Mange af de salver
man kan købe mod gigt og andre ledlidelser, indeholder capsaisin, som er
smertestillende.
Chilipeber
beskytter også maveslimhinden og kan bruges ved sår i maven, selvom den er stærk.
Maven udskiller slim når man spiser chili, der beskytter mavesækken mod ætsende
stoffer, som alkohol, medicin og syre m.m.
Faktisk
virker Chili også bedre end kaffe! Man får et skud energi, uden den der
rastløse effekt kaffe kan have.Og da
Chili udløser endorfiner, er der også grund til at mene at disse fungerer godt
for vores sind og velvære. Da endorfiner er et belønningshormon, der også
udløses efter motion eller sex!
Men mange rynker stadig på næsen og undres
over at vi er nogen der vil spise chili og påføre os selv smerte. En bid af en
frisk chili udløser umiddelbart et lettet: Det er da ikke så stærkt, og så
starter noget, der minder om et flammehelvede i munden, og sveden bryder frem
som efter et fem kilometers løb. Det er såmænd bare chiliens capsaicin, som er
skyld i det. Jo stærkere chilien er, desto højere er indholdet
af capsaicin - stoffet som får forskere til at klappe i hænderne, og som
den moderne lægevidenskab er begyndt at gøre brug af.
Og smerten?
Den findes slet ikke! Den brændende fornemmelse, chili
giver i munden, og kroppens reaktion i form af svedeture skyldes de små
frugters indhold af stoffet capsaicin og en gruppe af beslægtede stoffer, de
såkaldte capsaicinoider.
Capsaicin har den særlige egenskab, at det binder sig
til en receptor, TRPV1, i nervesystemet. For det første er receptoren
involveret i at overføre smertesignaler fra kroppens nerver til hjernen, og for
det andet spiller den en afgørende rolle i reguleringen af vores
kropstemperatur. Capsaicin aktiverer altså smertenerverne i munden, samtidig
med at de temperaturfølsomme nerver bliver mere følsomme. Sidstnævnte snyder
hjernen til at tro, at temperaturen er højere, end den faktisk er, og det får
kroppen til at svede i et forsøg på at skille sig af med varmen.
Chiliens
effekt på kroppen er altså rent kemisk og svarer til at trykke på en kontakt,
der får os til at svede og brænde i munden. Uden TRPV1-receptoren ville vi
altså slet ikke opleve nogen effekt af chili, og sådan forholder det sig med
fugle. De spiser chili uden problemer.
Så lige for at rundt myten om at man dør af verdens stærkeste chili af? Jeg kender flere der har spist verdens stærkeste chili, nemlig "Carolina Reaper", der har en scoville på 2.2 millioner. Den er nyudkåret her i året 2013 og er sindssygt stærk. Men alle dem jeg kender, der har spist den, de lever.... om end de fik sved på panden, måske lidt ondt i maven... og nogen ytrer endda at det heller ikke var så sjovt at skulle af med den igen ;)
Så vidt jeg ved, har der ligget andre personlige ting bag, hvis nogen er døde efter indtagelse af chili. Enten har de haft en skjult lidelse, eller været overfølsomme for noget i chili. Præcis som de der ikke tåler jordnødder.
Når det er sagt, så er jeg IKKE én af dem der opfordrer til at man kaster sig ud i at spise en HEL chili af de stærke. Især ikke hvis man ikke er vant til det. Start nu i det små - smag en bid... og så en større.... ;)
En del af min info stammer fra viden jeg selv har skaffet gennem tiden. Og en del stammer fra Fatalii siden, med samtygge fra ejeren :)
Mange har spurgt mig hvad jeg dog vil med de allerstærkeste chili. ”Du kan jo ikke spise sådan én, sådan som de der chiliheads gør på youtube”, siger de.
Nej, det vil jeg meget nødig gøre ;) MEN jeg kan godt fortælle hvorfor jeg har dem. Der er faktisk flere grunde til det. Den ene er at de er smukke! De fås i så mange forskellige faconer og farver, krøllede eller glatte. Så udseendet alene kalder på mig :)
Dernæst handler det helt klart om et mix mellem smag og styrke. Mange af de stærkeste smager helt forrygende godt! Tag nu fx vores danske Bhut Orange Copenhagen, der er en styrke 10. Den smager af orange… Det er da fantastisk! :) Og når man bruger chili til fx, sirupper og søde ting, så ”ædes” en del af styrken af sukkeret. Så der er det tit på sin plads at bruge de helt stærke. Det samme gælder retter hvori der indgår en masse fløde. Der batter en jalapeno ikke ret meget.
En tredje grund er at man med tiden vænner sig mere og mere til styrken i chili. Dog ikke så meget, hvis du kun spiser lidt chili, 2-3 gange om måneden. Der skal lidt mere til. Personligt spiser jeg chili mange gange om ugen og helst hver dag. Nogen dage små ubetydelige mængder og andre dage er der knald på, så sveden springer! Her er der ingen tvivl om at jeg tror på vi kan deles op i to grupper – enten elsker man det kick det giver at spise noget stærkt, eller også hader man det. Det er ingen hemmelighed, at jeg er én af dem der elsker det. Og der var da også engang hvor jeg synes at de syltede jalapeno man køber på glas, var mega stærke! I dag synes jeg de er knap så stærke og jeg kan til gengæld spise en halv, fra den stærke ende af skalaen, i en gryderet. Det havde været morderisk stærkt for nogle år siden…
En del af de stærkeste tørrer jeg også og maler til chilipulver. Det bruger jeg i løbet af året en hel del af og det er lettere at dosere end en hel chili.
Når det er sagt, så har jeg jo også en del sorter i mit drivhus, der ligger omkring middelstyrke eller lige under middel. Dem bruger jeg til at bruge frisk i salat, hakket i en tunsalat (hvis der er gæster, og ellers bruger jeg de stærke), eller jalapeno til at lave "Buffalo Turds".
Mange har også den holdning at de i hvert fald IKKE vil så eller spise chili og ytrer ting som: ” Jeg fatter ikke du gider dø af smerte over en chili, helt frivilligt”.
Men kære venner, der er ingen der siger en chili skal være i den morderiske ende :) Der findes et hav af chili i den lavere ende af skalaen, som smager helt fantastisk og som er meget milde og lækre. Der er ingen grund til at få en nærdødsoplevelse, hvis man slet ikke er til det stærke. Og jeg spiser ikke kun chili, for at få det der kick af det stærke capsaisin, der sender adrenalin rundt i blodet. Det er fedt (for mig i hvert fald), men en mild lækker chili som fx dem du ofte finder i salatbaren hos Restaurant Bones eller Jensens Bøfhus, smager jo også helt fantastisk godt.
Det er dog en meget udbredt opfattelse af os ”chilifolk”. Men den er langt fra sand! Jeg kender mange chilidyrkere, der ikke selv dyrker chili i den stærke ende overhovedet. Man skal da bestemt dyrke eller spise det man kan lide.
Ikke alle behøver have den samme lyst som jeg, til at smage de stærke og udfordre sig selv lidt på den front. Min plan er, på sigt, at kunne spise de allerstærkeste. Om end ikke en hel i én mundfuld – men bare sådan i maden eller lignende… eller måske endda en HALV sådan bare lige ;) Men det er jo fordi jeg selv synes det er en sjov udfordring. Jeg render ikke rundt og er smerte fetishist – jeg elsker bare smagen og styrken og den kulinariske oplevelse jeg finder i chiliernes verden.
Nu vi er ved myter og misforståelser, tror jeg at jeg vil lave en post omkring fakta om chili. Jeg har gjort det før, men den tåler en gentagelse :)
Her sidder jeg og tænker 3 år tilbage. Længere tilbage skal vi nemlig ikke, før jeg var hende der kun havde lidt kaktus og et par grønne stueplanter i vindueskarmen. Det var nemlig det eneste jeg kunne holde liv i.
Alt hvad der mindede om en smuk plante, der kunne blomstre, slog jeg simpelthen ihjel. Jeg fattede ikke vandingsmængder og enten glemte jeg planterne eller også overvandede jeg dem. Jeg var indbegrebet af en person med meget lidt ”grønne fingre”.
Men så var der lige at der skete det, at Persille sendte mig nogen frø af chili. DET mente hun bestemt godt jeg kunne dyrke. Persille og jeg har kendt hinanden i mange år efterhånden og planter var ikke noget vi havde talt ret meget om, selvom jeg godt vidste at hun var vindueskarmshjemmedyrker! Hvis du vil se hvad hun render og hjemmedyrker, kan du følge hende på Facebook her!
Anden gang Persille sparkede til mig med frø
De omtalte frø blev dog puttet i potter og til min store overraskelse, kom der små spirer op! Og sørme, om ikke de små spirer også blev til voksne planter MED chilifrugter. Set i bakspejlet, var det dog nogle lettere forpinte planter, i for små potter og lidt svedne af misforstået godhed over hvor meget sol de skulle have.
MEN jeg havde friske chilifrugter og planter der ikke døde! Det gav mig blod på tanden – og mere ville have mere.
Året efter havde jeg fået mit eget rækkehus og jeg havde pludselig en terrasse. Så jeg gik lidt videre og fik sået omkring 15 chilisorter. Og der havde jeg fået lidt mere forståelse og gode råd om pasningen af de små fyre. Så jeg fyldte vindueskarmen med små planter og meldte mig ind i et par chiliforums på Facebook. Og så skal jeg love for at der kom gang i spirelysten. Og jeg lærte at vel skulle planterne have sol, men de behøvede nu heller ikke lige få hele armen. Og det år fik jeg 15 store flotte planter, der gav mig rigeligt med chili. Og samtidig havde jeg mine første rigtige blomster. Jeps, sådan nogen grønne duske med smukke hvide, lyserøde og gule blomster i! JEG kunne holde liv i levende planter…. Og lykken var stor.
Mit første store succes år med 15 planter
Sidste sæson, gik det så lidt over gevind. Pludselig stod jeg med et drivhus, højbede og haven fyldt med chili, tomater, agurk og et hav af krydderurter. Der var gulerødder, salat, bladbede, radiser, jordbær og alskens lækkerier. Se stemningsbilleder fra juni 2013. Mig, der var overbevist om at alt ville visne og dø, på mystisk vis i mine hænder.
Helt præcis, stod jeg med 45 chiliplanter – alle forskellige. Og drivhuset var proppet til bristepunktet og vandingen foregik stående i døren, med en haveslange, der kunne sende en vandstråle over bagerst i drivhuset. Det var lidt som at spille ”Wack a Mole”, med chiliplanter! Men konklusionen på sæsonen var, at jeg kunne hjemmedyrke en masse lækkerier! Fryseren er fuld af chili og hovedet fyldt med nye idéer til den kommende sæson!
Så fortalte jeg lige om chili, tomater og gulerødder ;)
Jeg så endda migselv stå på vores lokale bibliotek og dele frø ud til børn :) Mens jeg forklarede om at hjemmedyrke i potter, spande og baljer. Og fortalte om at man bare behøvede en spand, ikke en hel have. Så alle kunne være med!
I skrivende stund, sidder jeg og smiler ved tanken om, at jeg nu også har vækstlys og et bord fyldt med 48 forskellige chilisorter på vej. Og når foråret kommer, har jeg TO drivhuse!
Hvis nogen havde prikket mig på skulderen for godt 3 år siden og forudsagt dette, så havde jeg slået mig på lårene i et latteranfald og forklaret at de her hænder, de kan kun slå grønt ihjel!! Men hvor er det godt, at jeg lod mig overtale til at så 3 små chilifrø! For siden har det bragt mig så meget glæde. Man bliver lidt småskør – Jeg er ikke kattedamen, men derimod chilidamen!
Hende der står op om morgenen og suser ind og ser om endnu en chilispire har stukket næsen ovenfor jorden. Eller om der er kommet et nyt blad på de allerede spirede. Jeg er hende der jubler stort over at finde en ny chilisort, eller en fin frugt på chiliplanten. Eller hende der holder øje med termometret i drivhuset morgen og aften, bare lige for at kigge. Jeg er hende der pludselig låner bøger om biologi og planteforståelse. Hvem havde dog forudset dette?
Så har du en ledig plads i vindueskarmen? Så sæt nogen frø, genplant bunden af din selleri eller dine forårsløg! Dette virker næsten lige så godt som ”lykkepiller”… og det ER ikke raketvidenskab. Man kan læse interessen ihjel i lange bøger, der beskriver at et frø spirer bedst mellem 22 og 24 grader. Og luftfugtigheden i jorden bør ligge på så og så mange procent. Men helt ærligt? Smid et frø i jorden og vent….og så skal naturen nok hjælpe dig på vej!!
