Fra plantedræber til hjemmedyrker

Det her var hvad jeg kunne engang

Her sidder jeg og tænker 3 år tilbage. Længere tilbage skal vi nemlig ikke, før jeg var hende der kun havde lidt kaktus og et par grønne stueplanter i vindueskarmen. Det var nemlig det eneste jeg kunne holde liv i.

Alt hvad der mindede om en smuk plante, der kunne blomstre, slog jeg simpelthen ihjel. Jeg fattede ikke vandingsmængder og enten glemte jeg planterne eller også overvandede jeg dem. Jeg var indbegrebet af en person med meget lidt ”grønne fingre”.

Men så var der lige at der skete det, at Persille sendte mig nogen frø af chili. DET mente hun bestemt godt jeg kunne dyrke. Persille og jeg har kendt hinanden i mange år efterhånden og planter var ikke noget vi havde talt ret meget om, selvom jeg godt vidste at hun var vindueskarmshjemmedyrker! Hvis du vil se hvad hun render og hjemmedyrker, kan du følge hende på Facebook her!

Anden gang Persille sparkede til mig med frø

De omtalte frø blev dog puttet i potter og til min store overraskelse, kom der små spirer op! Og sørme, om ikke de små spirer også blev til voksne planter MED chilifrugter. Set i bakspejlet, var det dog nogle lettere forpinte planter, i for små potter og lidt svedne af misforstået godhed over hvor meget sol de skulle have.

MEN jeg havde friske chilifrugter og planter der ikke døde! Det gav mig blod på tanden – og mere ville have mere.

Året efter havde jeg fået mit eget rækkehus og jeg havde pludselig en terrasse. Så jeg gik lidt videre og fik sået omkring 15 chilisorter. Og der havde jeg fået lidt mere forståelse og gode råd om pasningen af de små fyre. Så jeg fyldte vindueskarmen med små planter og meldte mig ind i et par chiliforums på Facebook. Og så skal jeg love for at der kom gang i spirelysten. Og jeg lærte at vel skulle planterne have sol, men de behøvede nu heller ikke lige få hele armen. Og det år fik jeg 15 store flotte planter, der gav mig rigeligt med chili. Og samtidig havde jeg mine første rigtige blomster. Jeps, sådan nogen grønne duske med smukke hvide, lyserøde og gule blomster i! JEG kunne holde liv i levende planter…. Og lykken var stor.

Mit første store succes år med 15 planter

Sidste sæson, gik det så lidt over gevind. Pludselig stod jeg med et drivhus, højbede og haven fyldt med chili, tomater, agurk og et hav af krydderurter. Der var gulerødder, salat, bladbede, radiser, jordbær og alskens lækkerier. Se stemningsbilleder fra juni 2013. Mig, der var overbevist om at alt ville visne og dø, på mystisk vis i mine hænder.

Helt præcis, stod jeg med 45 chiliplanter – alle forskellige. Og drivhuset var proppet til bristepunktet og vandingen foregik stående i døren, med en haveslange, der kunne sende en vandstråle over bagerst i drivhuset. Det var lidt som at spille ”Wack a Mole”, med chiliplanter! Men konklusionen på sæsonen var, at jeg kunne hjemmedyrke en masse lækkerier! Fryseren er fuld af chili og hovedet fyldt med nye idéer til den kommende sæson!

Så fortalte jeg lige om chili, tomater og gulerødder ;)

Jeg så endda migselv stå på vores lokale bibliotek og dele frø ud til børn :) Mens jeg forklarede om at hjemmedyrke i potter, spande og baljer. Og fortalte om at man bare behøvede en spand, ikke en hel have. Så alle kunne være med!

I skrivende stund, sidder jeg og smiler ved tanken om, at jeg nu også har vækstlys og et bord fyldt med 48 forskellige chilisorter på vej. Og når foråret kommer, har jeg TO drivhuse!

Hvis nogen havde prikket mig på skulderen for godt 3 år siden og forudsagt dette, så havde jeg slået mig på lårene i et latteranfald og forklaret at de her hænder, de kan kun slå grønt ihjel!! Men hvor er det godt, at jeg lod mig overtale til at så 3 små chilifrø! For siden har det bragt mig så meget glæde. Man bliver lidt småskør – Jeg er ikke kattedamen, men derimod chilidamen!

Hende der står op om morgenen og suser ind og ser om endnu en chilispire har stukket næsen ovenfor jorden. Eller om der er kommet et nyt blad på de allerede spirede. Jeg er hende der jubler stort over at finde en ny chilisort, eller en fin frugt på chiliplanten. Eller hende der holder øje med termometret i drivhuset morgen og aften, bare lige for at kigge. Jeg er hende der pludselig låner bøger om biologi og planteforståelse. Hvem havde dog forudset dette?



Så har du en ledig plads i vindueskarmen? Så sæt nogen frø, genplant bunden af din selleri eller dine forårsløg! Dette virker næsten lige så godt som ”lykkepiller”… og det ER ikke raketvidenskab. Man kan læse interessen ihjel i lange bøger, der beskriver at et frø spirer bedst mellem 22 og 24 grader. Og luftfugtigheden i jorden bør ligge på så og så mange procent. Men helt ærligt? Smid et frø i jorden og vent….og så skal naturen nok hjælpe dig på vej!!