Viser opslag med etiketten mors have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mors have. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Fuld fart på idag


Jeg stod tiiidligt op idag, til en smuk morgen! Sikke en flot himmel - der var helt sikkert "guld i mund". Grunden til at jeg var sååå tidligt oppe (det var jo nærmest nat), var at jeg lige skulle være chauffør for min veninde. Ellers var det nærmest NAT jo ;)

Da vi havde været deroppe, blev vi enige om at vi ville køre til Kolding, hvor jeg havde brug for en hånd til at vælge nye briller. Jep ENDELIG har jeg fået svar fra forsikringen med et købsbevis til nye.

Men inden da, skulle hun lige lufte en hund og jeg var sulten. Og så skyndte jeg mig lige ud og sætte nedløbsslanger på mit drivhus. Min far havde fundet noget gammelt brandslange...vææældigt smart ;)



Men jeg opdagede så at der i den modsatte ende af tagrenderne, ikke var nogen prop i, så vandet kunne også løbe lidt baglæns, så det landede på græsset frem for i tønden. Så gode råd var dyre - og atter engang reddede min dejlige far mig! :) Han klippede noget metalplade, som jeg kunne sætte fast med silikone. Så NU lander alt vandet i tønden yaaay!


Så var det også klaret og det passede med at vi var klar til at køre til Kolding. Jeg fik valgt TO par briller - ren luksus. Jeg elsker 2 for 1 priser :) En glædelig overraskelse var også i vente til mig derude ... mit syn er blevet bedre?!?! Og så havde han den frækhed at sige at det var pga. min ALDER?! :)

Nå, men man kører jo ikke til Kolding uden at kigge planter vel? Mit horoskop i sladderbladet, sagde også at jeg skulle omgive mig med noget smukt, evt. en ny plante.... så det må jeg jo hellere følge ;)


Derfor står der nu bunker af små stedmoderblomster i min have :) På billedet står de godt nok alle på trappen til drivhuset. Men de er nu fordelt hhv. på terrassen og på trappen :) Aaaah første små farvebomber i forårets tegn.


Og så troede jeg ellers jeg skulle slappe af, ligesom min lille frø her :) Jeg elsker i øvrigt den frø!!

Men i stedet valgte jeg at idag var dagen, hvor jeg endelig skulle sætte mit klistermærke med "Jeg er chili fan" på min bil. Nu har jeg også kun haft det mærke liggende i næsten et helt år. Så er det vel på tide!


Og nu vi er ved chilierne, så kom min søde Ungarnske nabo med en hæklet "Chili Nisse", til den konkurrence jeg havde udskrevet på mine blogge ;) Og SE lige hvad den har i hånden - en CHILI !! :) Hihi den er da sød.... det er lige før hun er en vinder... eller i hvert fald en ekstra vinder for kreativitet!


Men sikke meget der kan nå at ske på en dag - når man er oppe sammen med solen ;)  Tilgengæld gik jeg også ned med et brag efter spisetid, med migræne :( NØJ hvor jeg glæder mig til at få mine briller. Nu har jeg ikke haft nogen i 2 mdr. og jeg savner dem frygteligt. Men inden for et par ugers tid, SÅ kan jeg se noget igen.

Hov, for resten, så skal i da lige se min mors sjove plante.... En Amorphophallus Konjac :) På dansk kaldes den nogen gange Leopardstilk.


Jeg har før omtalt den på min blog og der kan du også læse beskrivelsen. Den starter fra NUL cm til en imponerende højde, TO gange om året. Og en gang om året står en stinkbombe af en blomst og ser smuk ud ;)

Jeg er helt vild med den og havde jeg plads til det, havde jeg én selv :) Se bare dens smukke blade:


Det er som et stort blad, uden pauser :) Men jeg HAR ikke plads, lige meget hvor gerne jeg vil have én selv. Den ville elske drivhuset, men den er igang så tidligt på året, at drivhuset slet ikke er varmt nok, desværre.

Nå - men nu kan jeg heller ikke mere idag :) Sengen kalder og i morgen venter en langt mere rolig dag.

torsdag den 3. maj 2012

Sikke´n dejlig dag det er idag

Mine nye (gamle) yndlingsstole! (Tak til jer i Rangstrup)
SIKKE en skøn dag, det har været idag! Både vejrmæssigt og på alle andre måder :) En kort pause ude ved mine arve-stole, som venter på at blive malet (muligvis sådan en grækenland blå). Og så var der sidste dag på smykkekurset. Og jeg fik indfattet en "diamant" i den ring jeg lavede sidste år. Samt gjort min anden ring næsten færdig.... inden diamantboret brænde af.

Så min underviser, tager den med hjem og sætter en sten i, så kan jeg hente den søndag!


Spireahækken er godt på vej.
Og så hjem igen og nå at nyde lidt af det gode vejr, inden klokken blev mange :) Så jeg tussede lidt rundt i haven og knipsede alle de smukke planter.... også dem som de fleste bander langt væk.

Mælkebøtten! Den er nu pææææn.... men også ret træls i græsplænen. Men dem der bor yderst i min række, er stort set aldrig i haven... såååeeehh!!!


Genboens mælkebøtter
Okay okay, jeg fik da i det mindste noget at knipse ;) Det var også dem der stod for skud til gummistøvle-knipseriet i forrige post.


Maden er go!
Og da jeg har hørt, at vejret skulle skifte nu, spiste vi aftensmaden udendøre idag. UHA det var nu dejligt. Vi trænger frygteligt til noget solskin.....

Det var ikke den store kullinariske oplevelse, men vi blev mætte.


Jeg tror også jeg vil ha sådan et træ
Men idag kaldte sofaen bare ikke, efter aftensmaden. Faktisk har jeg været UUUUalmindeligt frisk idag. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, men jeg var vågen kl lidt over syv og kunne ikke sove igen. DET ligner mig ikke spor.

Så i stedet for at ende på sofaen, efter aftensmaden, blev vi enige om at kigge ned til mine forældre, da jeg skulle have noget svejsehjælp. Men de var ikke hjemme, så jeg nøjedes med at knipse deres store japanske kirsebærtræ! (tak for kaffen mor ;) ) Jeg er simpelthen vild med det træ og gad godt eje et selv.


FLOT farve hva?
Så i stedet, tog vi ud for at finde en rapsmark. Det gav nogen kilometers kørsel, da vi ikke liiiige kunne huske hvor der lå een. Og i mellemtiden, blev Nanna tilkaldt af en kammerat. Så jeg fortsatte min færd alene :)



Men tålmodighed belønnes og jeg fandt "min" mark. Iiihhh de er nu flotte de rapsmarker :) Og så er jeg een af dem, der faktisk synes de dufter godt.

Så jeg stod der længe og knipsede maaaange billeder og snusede dybt ind, mens jeg nød den flotte farve.



Seeee.... jeg havde da slet ikke lyst til at køre hjem igen :) Baare slå et telt op og blive LIGE der og nyde udsigten.



Naaah, det går nok ikke, tænkte jeg. Så enden af det blev, at hjemmet kaldte. Så ind i Frk. Evigglad og trille hjem igen!

Se lige så fin og rent Frøkenen er! En forårsvaske og rengøring, var på sin plads. Og så lige en omgang vinylmakeup også. Jamen altså, der er jo ikke et øje tørt. At hun så har buler, på den anden side, er en helt anden sag ;)


Lille Frk. Evigglad!

tirsdag den 2. august 2011

Sød idé


Jeg synes lige jeg ville reklamere lidt for min mors søde idé ! Hun har, på stolperne af sin nye pergola, hamret nogen søm i og hængt nogen gamle patentflasker op :) Seee lige hvor søde de ser ud med havens blomster i.

Min mor praler ellers ikke med at være kreativ... men jeg synes nu tit hun sætter sit lys under en skæppe. For er der nogen der kan trylle med blomsterdekorationer, eller sangskjulere eller fx en have... så er det altså min mor :)

Men ingen tvivl om, at jeg lige nu er meget hooked på at finde nogen mælkeflasker. Dem på foto er nemlig nogen jeg "smed ud" fordi jeg ikke mente jeg fik brug for dem. Og se lige min mor være vaks og snuppe dem, inden de røg HELT ud ;)

lørdag den 30. april 2011

Jeg glæder mig til


Jeg gik en tur ned og knipsede mine forældres Japanske Kirsebær idag. Det er med at være på pletten mens den er smuk, for en storm eller nogen dage med kulde, gør meget ved at fjerne denne skønhed.

Men i år nåede jeg det ;) og jeg kan simpelthen næsten ikke stoppe med at fotografere igen. OG det er det jeg glæder mig til.... at min have er lige så seværdig.



Kan du ikke også næsten dufte den? Dens duft er helt vidunderlig... og hvis man står rigtigt i vindretningen, indhyldes man totalt i den lette søde duft fra træet. Jeg ville ønske jeg kunne putte det på flaske ;)



Jeg overvejer om det er SÅDAN een der skal stå i min have :) Den her er godt nok efterhånden 5 meter høj og det er måske lidt vildt i en rækkehus-have... men omvendt, når den er SÅ stor, bor jeg måske ikke her mere? ;)



Dens eneste ulempe er at den er smuk i så kort tid ;) Jeg drømmer måske om noget der blomstrer lææææænge!



Mors have er også fyldt med de smukkeste Rododendron. Dem er jeg også helt skudt i .... men de kræver så et surbundsbed og det magter jeg ikke helt.



Og så har hun den smukkeste Stjernemagnolie :) SÅDAN een vil jeg helt sikkert gerne have i min have!! Sådan een har jeg villet have siden jeg nærmest flyttede hjemmefra.



Og så har hun noget, der gemmer sig inde under buskene... noget som jeg virkelig gerne vil have. Små dobbelte Anemoner. Og jeg er så heldig hun har lovet mig nogen af dem. Så håber jeg de vil gro hos mig.

Imorgen har jeg hørt, at vejret skulle være knap så varmt. Helt underligt, for jeg har næsten boet på terrassen, her på det sidste. Og jeg har aldrig haft så brun en kulør som i år. Så mere sol tak... når planterne lige er blevet vandet lidt, for det trænger de til :)